|
|
|
|
Gennem de sidste 35 år har nervestimulation gennem huden vundet indpas i behandlingen af bl.a. forskellige smertetilstande. Trigger-punkter indtager en central rolle, og behandlingen er i princippet en variation af nålebehandlingen. Virkningen af den elektriske stimulation udnytter med andre ord kroppens egne smertereflekser. Behandlingen er enestående derved, at smertepatienten selv kan foretage behandlingen. Der anvendes overflade-elektroder, der ligesom plastre limes på huden. Når proceduren med apparatet er lært, kan man selv komme i gang med at udføre behandlingen derhjemme.
Der findes 2 forskellige former for TNS. Det er strømmens frekvens, der afgør hvilken form, der er tale om.
Højfrekvent eller konventionel TNS er stimulation med en frekvens på 100 hz. Denne form for behandling foretages direkte i det område, hvor der er smerter. Herved stimuleres de store myelinbeklædte ikke-smerteførende nerver ( A-beta-fibre ), der via "port-mekanismen" i rygmarven hæmmer impulserne fra de tynde smerteførende nervefibre ( A-delta ogC-fibrene ). Der stimuleres blot i få min - som ved akupindtri. Man mærker en snurren, ligesom at blive bidt af en bille. Det skal ikke gøre ondt, og man kan jo selv regulere styrken. Stimuleres der for kraftigt, kommer der muskelkontraktioner, som ikke er nødvendige. Virkningen sætter hurtigt ind, og ved akutte tilstande kan få behandlinger være tilstrækkelige. Ved kroniske tilstande er effekten mere kortvarig, og den kan så gentages flere gange daglig afhængig af behovet.
Frekvenser på 2 - 4hz. giver en lavfrekvent stimulation. For at opnå en virkning, skal stimuleringen vare 15 -20 min. -som ved akupunktur. Placeringen af hudelektroderne er ligegyldig, da effekten beror på en mere generel virkning. Der frigøres beta-endorfin, som har en virkning i hele kroppen. Endorfin-virkningen kan modvirkes af morfinmodstoffet nalorfin, som ved akupunktur. Ved højfrekvent TNS har nalorfin ikke denne blokerende effekt. Ligesom behandlingen er mere langvarig, holder den sig også i længere tid. Den kan så gentages efter behov. Hvis der ikke er effekt af den ene form, kan den anden afprøves - eller omvendt. Forskellige tilstande Ved opvågning fra operation har TNS en god generel virkning. Forbruget af smertestillende medicin falder, der er bedre lungefunktion, tarmen kommer hurtigt i gang, og man kommer idet hele taget hurtigere på benene. Ved low back pain, hvor der er smerter i lænden, reduceres smerterne med 65 - 85%, hvilket også er med til at øge bevægeligheden. Selv når det drejer sig om kroniske smerter, ses virkning på 50%, der holder sig i lang tid. Gigtpatienter har stort udbytte, med smertereduktion på op til 95%. De færre smerter, giver også bedre bevægelighed. Fantomsmerter efter f.eks. en benamputation virker godt hos 2/3. Smerter ved nervebetændelse og helvedesild kan også begrænses.
Siden 1982 har TNS været et supplement til min øvrige trigger-punkts behandling. Der er ikke lavet undersøgelser, der viser, om nåle eller TNS har en forskellig virkningseffekt. På empirisk grundlag anvender jeg akupindtri ved langt de fleste smertetilstande, da der kun skal behandles 1 - 2trigger-punkter. Behandlingen bliver derved kortvarig. Højfrekvent TNS har vist sig særdeles velegnet hos børn og patienter, der er bange for nåle-behandlingen. Tillige bruger jeg TNS som supplement hos patienter, hvor der findes mange ømme trigger-punkter. De har så både kanyler i de værste trigger-punkter og TNS i de mere diffuse trigger-punkter.
Der kan være lidt hud irritation fra elektroderne, men der findes også meget hudvenlige elektroder. Som ved al anden smertebehandling vil den psykogene smertepatient hurtigt gøre opmærksom på en forværring underbehandlingen. Som man så ligeså godt kan afbryde. Hjertepatienter med pace-maker bør indtil videre ikke behandles med strømførende apparater, ligesom gravide i de første 3. måneder pr tradition heller ikke får nyere behandling, førend det er godt efter prøvet. Det anbefales ligeledes ikke at bruge apparatet over kraniet.
8-årig dreng havde haft flere anfald med mavesmerter og opkastning i 3 - 4 dage. Tilfældet blev opfattet som "mavemigræne". Ved nærmere udredning viste der sig et mønster, idet anfaldene ofte kom efter større uvante fysiske aktiviteter. Undersøgelse af ryggen afslørede et torakalt facet syndrom med smerter ved 2 brysthvirvler. Ved optræk til nye anfald fik han hurtigt højfrekvent TNS, og en enkeltbehandling på et 1 - 2 min kunne forhindre nye svære episoder af flere dages varighed. Efterhånden voksede han helt fra anfaldene. |
Send e-mail med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til dr.robert@dadlnet.dk
Sidste opdatering 15-2-2020
|
