|
|
|
|
Ja, hvem kender ikke til smerter? Indenfor de sidste 14 dage har 45% af os ( mere end 2mill. ) haft smerter eller ubehag i muskler, knogler eller led. Heraf var 20 % meget generet. De 13% ( 650.000 ) har langvarige sygdomme med ryglidelser og gigt. I USA udgør alle udgifterne til smertebehandling 10 % af nationalproduktet. Det er billionbeløb! Alle har på I starten er smerten et faresignal. Et eller andet er galt i kroppen. En overbelastning, en skade eller tegn til en infektion. Afhængig af smertepåvirkningen kan smerten være årsag til, at personen henvender sig til lægen. Smerten kan beskrives på mange måder. Noget centralt for smerten er, at den opleves individuelt. Det er en følt fornemmelse, der er vanskelig at måle.
Vi kan få ondt mange steder rundt omkring i kroppen. Det kan være hovedpine, enten som migræne eller efter infiltrationer nakken og skuldrene. Det kan være arbejdet, der belaster, eller smerterne er optrådt efter sport. Måske sidder der et hold i lænden, eller der er mavesmerter. Vejrtrækningen kan være pinefuld, eller der kan være en blodprop i hjertet. Eller talrige andre muligheder. Og hele tiden er det rart at kunne blive behandlet, eller selv kunne yde en indsat, således at flest mulig er med færrest mulige smerter.
Der er udformet mange forskellige teorier om smertens natur. Kroppens smerteoplevelse opstår pgra forskellige elektriske fænomener, der er knyttet til de smertevoldende impulser. Ved at trykke på en stikkontakt kan der sendes strøm gennem de elektriske installationer i dit hus. Ledningerne sørger for at strømmen transporteres rundt i huset. Strømforbruget registreres i el-måleren. Rundt omkring i kroppen er der i stedet for stikkontakter lokaliseret talrige føle organer til registrering af forskellige påvirkninger. Herfra føres smerteimpulserne videre til rygmarven gennem nogle nervefibre ( ledninger ),som har forskellig tykkelse. Jo tykkere nerven er, jo hurtigere føres smerteoplevelsen til rygmarven. I rygmarven dannes der forbindelser, der leder smerteimpulsen videre optil hjernen, og her bevidstgøres ( registreres ) smerten -på godt og ondt. De forskellige føleorganer kan sanse forskellige påvirkninger. En mekanisk beskadigelse registreres i nogle såkaldte mekano-modtagere, medens atter andre modtagere er ansvarlig for opfattelsen af varmeskader og kemiske irritationer. Føleorganerne ligger i et varierende antal rundt omkring i kroppen. I fingerspidserne er der flere hundrede pr. kvadratcm. På ryggen ligger de derimod med stor afstand, og her kan det være svært at skelne 2 punkter, der ligger tæt på hinanden. Berøring og anden ikke-smertefuld fornemmelse løberhurtigt i nogle tykke nervefibre ( A-beta-fibre ). Smerter sendes derimod gennem nogle langsommere fibre ( A-delta-fibre og C-nervefibre, hvoraf C-fibrene er de langsomste). Stikker man sig for eksempel i fingeren, kommer der først en karakteristisk umiddelbar første smerte, der ledes gennem de tykke fibre. Denne skarpe smerte efterfølges af en mere dump og langvarig smerte ( 2. smerte), der ledes gennem de tyndere og langsomme fibre.
I vores krop har vi nogle smertestillende stoffer, der hedder endorfiner, enkefaliner og dynorfiner. Disse smertestillende stoffer er genstand for meget intense studier, og man er derved kommet tættere på en forståelse af de forskellige smertemekanismer. Disse kroppens egne morfiner cirkulerer hele tiden rundt i kroppen, og de kan aktiveres og frigøres ved forskellige behandlinger. Men noget centralt er, at man også selv ved aktiv medvirken kan påvirke denne produktion. Endorfinernes sandsynlige virkning er, at de via en speciel bremsemekanisme, der foregår inde i rygmarven, kan blokere smerteimpulsens videre forløb mod hjernen. Derved når smerteimpulsen ikke frem til en registrering, og smerten forbliver ubevidst. Det kaldes gate-control-teorien, og man forestiller sig, at der inde i rygmarven er en "port-funktion", som endorfinerne regulerer. Enten lukkes smerten ind gennem "porten", eller også holder endorfinerne den ude. Men der findes også cirkulerende endorfiner, som virker gennem blodbanen. Deres virkning er på et højere niveau i hjernen. Prøv at tænke på en forbrænding. Hvad sker der? Umiddelbart efter forbrændingen bliver stedet rødt, men allerede forinden er der sendt smerteimpulser til hjernen. Disse impulser får os til hurtigt at fjerne hånden fra den varme ovn. Siden hen har smerten imidlertid ikke nogen funktion, bortset fra at vi sent skal glemme, hvordan sådan en ovn ved visse lejligheder kan være varm. Koldt vand virker i denne situation bedøvende. Vandbesidder mange gode egenskaber - og altså også en smertestillende virkning. Som udløses via vort indre endorfinsystem. Sådan fungerer smerteimpulser på godt og ondt.
Smertens styrke varierer i løbet af døgnet. Den kan angives på en skala fra 1 - 10. 10 er da den uudholdelige smerte. Almindeligvis er smerten mest udtalt hen ad mod klokken 18.Hos andre kan den være værst om natten. Smertestillende medicin skal derfor gives, således at der tages hensyn til denne døgnvariation. Mange gange gives den smertestillende medicin imidlertid 3gange i døgnet - gerne til måltiderne. Der kan da være langt fra aftensmåltidet til næste morgenmåltid.
Smerteregistreringen døgnet igennem kan give en individuel og dermed mere effektiv smertebehandling. Udover døgnsvingningerne kan der ses rytmiske forandringer, der følger vore biorytmer. Smerterne forværres i de fysiske lavttryksområder, og i disse områder kan der være større behov for smertedæmpende behandling.
En hyppig smertebehandling vil være den medicinske. Der er piller, der virker perifert i din krop, lige der hvor det gør ondt. De er ikke så stærke, og for at vurdere deres fulde virkning, skal de gives i en tilstrækkelig dosering. Der findes stærkere medicin, hvis angrebspunkt er centralt i kroppens nervesystem. Dosis skal reguleres individuelt, for at smertepatienten kan holdes smertefri. Allerhelst skulle man kureres for sin smertegivende sygdom. Men trods den medicinske behandling og henvisninger til specialister og sygehuse vil der fortsat være patienter, der er i smerte. Ved at studere litteratur om alternative emner til smertebehandling kan man som læge få nogle associationer, der kan kobles til den ekspertviden, der i forvejen bruges i dagligdagen. Man kommer tættere ind på livet af patienterne, idet der læres nogle håndgreb, som er rent manuelle. Og under selve behandlingsforløbet opnås en god fortrolighed medpatienten. Der kan derved blive løst op for væsentlige konflikter, der måske ellers ikke ville blive afdækket. Patienten får derved muligheden for hurtigere at slippe af med sit aktuelle smerte, der måske ellers ville være blevet til et kronisk smerteproblem med mulighed for talrige henvisninger og megen medicin foruden menneskelig lidelse og sygedage. Og kommer patienten også selv væk fra den passive modtagende rolle, kan denne egenomsorg ligeledes være med til at fremme smertebehandlingen.
|
Send e-mail med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til dr.robert@dadlnet.dk
Sidste opdatering 06-01-2015
|
