|
|
|
|
Ryglidelser er den store glemte folkeplage, som i disse år er ved at komme frem i søgelyset. Det er også på tide, form ryglidelsernes antal er i hastig fremvækst. I perioden fra1960 - 1980 regnede man således med en 4-dobling. Den årlige udgift til ryglidelser ligger formentlig omkring 10 milliarder. Ser man på sygefraværet, står ryglidelser for 7% af dem, der er sygemeldt i mere end 3 mdr. og det koster 1/3 af alle udgifter til sygedagpenge. I USA tabes ca 90 millioner arbejdsdage pr år pgra ryglidelser. Eller 5 milliarder US-dollars! I løbet af 1 år vil 40 - 50% af den voksne befolkning få ondt i ryggen. Eller cam 2 millioner af os. Hele 80% af befolkningen vil på et eller andet tidspunkt få ondt i ryggen, og heraf vil 10% have kroniske problemer. Det er500.000 mennesker der har ondt i ryggen hver dag. Så der er god grund til at interessere sig for ryggen. Hvorfor stiger hyppigheden? Vore bedsteforældre havde tungt fysisk arbejde, og deres smerteintensitet fra arbejdet var stor. Meget af deres arbejde er nu om dage erstattet af siddende arbejde. Ligeledes er meget af det afvekslende arbejde erstattet af siddende arbejde. Det er netop det siddende arbejdes fremmarch, der er en væsentlig grund til det øgede rygbesvær. I den siddende stilling er vor bruskskiverne i vore rygge dårligt ernæret. Det giver nedslidning og smerter. En anden væsentlig faktor skal søges i vort forhold til del at have ondt. Vi kan vanskeligt klare at leve med et smerteproblem, og der findes en jungle af behandlingstilbud, der er med til at skrue forventninger op. Ej heller ualmindeligt at den samme person bliver registreret flere gange i systemet, idet hans odyssé‚ efter lindring og forståelse giver flere kontakter. Herudover ses problemets omfang allerede i skolealderen. I 9. - 10. klasse er hyppigheden af rygsymptomer 5 - 10%.Sidenhen bliver hyppigheden for mænd størst i 40 års alderen, og for kvinders vedkommende efter 50 års alderen. Den store hyppighed giver både alvorlige personlige og samfundsmæssige problemer.
Ryggen er inddelt i 3 regioner. Øverst oppe har vi nakken med dens 7 halshvirvler. Herfra udgår hovedets mange bevægelsesmuligheder. Dernæst følger brystdelen med 12 hvirvler. Ribbenene stråler herfra frem mod brystbenet. Nederst har vi lænden med 5 lændehvirvler. Lændehvirvlerne hviler på bækkenet, der er ryggens fundament. Allernederst er overgangen fra bækkenet til vor "hale", et område, der ofte glemmes. Ses ryggen fra siden, danner den med sine 3 regioner 3forskellige buer. Nakken og lænden buer almindeligvis fremad, medens brystdelen buer bagud. Ser man på ryggen bagfra skulle den gerne være som en l lodline. Men ofte er den drejet en lille smule til den ene side i brystdelen, og længere nede til den modsatte side. Derved opstår den rygskævhed, der kaldes skoliose.
De i alt 24 ryghvirvler er stablet ovenpå hinanden medindskudte bruskskiver. Bruskskiven eller disken består yderstaf en hård fiber-bræmme, der skal holde den bløde elastisk masse inde i midten på plads. Disken får sin ernæring gennembevægelser. Den virker nærmest som en svamp, der suger tilsig, når den bruges. Men generelt er den dårligt ernæret. Allerede fra 15 års alderen dannes der sprækker i disken, og dette slid tager til resten af livet. Den enkelte ryghvirvel består af et hvirvellegeme fortil og hvirvelbuerne bagtil. Rygmarven med alle dens nerver ligger godt beskyttet inde mellem disse hvivellegemer og hvirvelbuer.
Bevægelser i ryggen foregår mellem bueleddene, der forbinder de enkelte hvirvler. Denne bevægelighed er størst i nakken, og den aftager nedefter i ryggen. Store længdegående ledbånd skal holde sammen på ryggen som en helhed. Derudover er der ledbånd knyttet til de enkelte "etager". Derved muliggøres bevægelserne, alt afhængig af hvor stabile eller løse ledbåndene er. For at ryggen kan fungere er den udstyret med en mængdemuskler, der ligger i flere lag. De yderste store muskler har med stabilitet og de større bevægelser at gøre, medens de muskler, der kun rækker over mindre afstande har med definere bevægelser at gøre. Musklernes aktivitet styres af et fint netværk af nerver. Nerverne kommer ud fra rygmarven gennem de huller, som dannes mellem hvirvelbuerne.
Nogle ryglidelser har deres udspring i medfødte sygdomme, men langt de fleste stammer fra belastninger gennem livet. Det siddende arbejde er det største problem. For disken bliver i denne stilling dårligt ernæret, og 4 timers siddende arbejde svarer til en hel dag med hårdt fysisk arbejde. Sidder man også ned under transporten til og fra arbejde, forøger det selvsagt rygbelastningen. Helt galt bliver det virkelig, hvis en stor del af fritiden tillige tilbringes foran fjernsynet. Grobunden til en dårlig ryg medinvaliderende symptomer til følge er lagt. I forbindelse med fysisk arbejde er det de tunge løft, der er slemme. Akavede løft, især i foroverbøjede eller roterede stillinger, giver store belastninger. Statisk monotont arbejde, der giver anledning til en kroniskspændingstilstand med brug af de samme muskler, bør undgås. Ved bestående rygskavanker skal der tænkes meget over, hvilket arbejde, der vælges, men fritidsbeskæftigelserne bør også vælges med omhu.
Trykforholdene i ryggen ændres i forskellige stillinger. Der er lavest diskustryk i liggende stilling på ryggen. I sideliggende stilling stiger trykket lidt. Det bliver atter højere i stående stilling, hvor en foroverbøjning af kroppen er med til yderligere at øge trykket. Trykket i denne stilling svarer nogenlunde til trykket i den siddende stilling. Ved foroverbøjning i siddende stilling stigertrykket endnu lidt. Et niveau højere kommer man ved at løfte i stående foroverbøjet stilling. Allerstørst tryk er der, løftet foregår i foroverbøjet siddende stilling. Ryggen kan overbelastes i hjemmet, ved fritids- og sportsaktiviteter og ved skadelige påvirkninger fra arbejdet.
Lændeproblemer mærker man ved træthed, murren og lsmerter, der eventuelt stråler ned i sæderegionen. Lændesmerter kan være enten akutte eller kroniske. Ofte går de første akutte tilfælde hurtigt i ro, men efterhånden kan det gå over i en vedvarende smertetilstand. Den akutte smerte er hos 70% forsvundet efter 3 uger, og efter 3 mdr. er 90% symptomfrie. Og det uanset hvilken behandling de har modtaget. Men 50% har allerede tilbagefald indenfor det første år og yderligere 40% indenfor det næste år. Lændens muskler kan være sæde for mekaniske påvirkninger, der giver fibersprængninger, muskelafrivninger eller bristninger i muskelhinden. Ved overbelastning af utrænede rygge opstår der krampeagtige spændinger i ryggen som en refleks mod spændingen. En slags "tennisalbue" kan optræde ved senetilhæftninger til knoglerne i lænden. Ved "hold i ryggen", "lumbago", "hekseskud" opstår der smerter efter en ukontrolleret bevægelse. Nogle gange er det blot en lille forkert bevægelse, der gav smækket. Man har måske spændt for meget i ryggen for at løfte en kuffert, der viste sig at være lettere end beregnet. Eller det kan være fra havearbejde eller snekastning. De 3 nævnte begreber dækker ikke over noget helt veldefineret. Lændens lidelser er i det hele taget en stor rodekasse. Kun i 25% af tilfældene drejer det sig om sygdomme, der kan hæftes en diagnose på. De sidste 75% har en uklarårsag. Disken begynder allerede tidligt at få sprækker. Og ved 30års alderen har 90% af os disse sprækker. Men det giver ikke nødvendigvis symptomer. Ved nedslidningen af bruskskiven kommer der efterhånden en øget knoglefortætning af selve hvirvlen. Og når tilstanden har stået på i længere tid, dannes der nye knoglefremspring, som man også ser det ved slidgigt andre steder i kroppen. Facet eller bue-leddene kan i starten være sæde for smerter, der opstår ved at ledkapslen kommer i klemme, eller ved at der kommer et mindre skred i leddet. En tilstand der ofte er forbundet med overbevægelighed i ryggen. Det gør da ondt at bøje til samme side og rotere til modsatte side bøjer man sig fremad, gør det ondt at få sig rettet op igen. Med årene kan der også udvikles slidgigt ved facet-leddene.
Ved smertetilstandene bliver musklerne ømme og stramme. Derved holdes ryggen mere eller mindre fikseret. Og bueleddene kan være hævede. Ved en røntgen-undersøgelse kan der påvises forandringer hos 40% af alle, men de har ikke alle nødvendigvis symptomer. Blandt de resterende 60% normale undersøgelser kan der imidlertid godt være sværere smertetilfælde! Røntgenundersøgelsen skal derfor ikke blive en sovepude, der udelukker andre aktiviteter. 25% af os alle får i øvrigt på et eller andet tidspunkt foretaget en røntgenundersøgelse af ryggen.
Ved gentagne overbelastninger af disken kan der ske et skred af den bløde masse ind mod enten rygmarven eller nerverødderne. Der opstår en discus-prolaps med smerter, som eventuelt stråler ned i benet. Musklerne fikserer området, så ryggen bliver skæv. Smerterne forværres ved nysen, hoste eller brug af bugpressen. Nerverodtrykket kan også medføreprikkende og snurrende fornemmelser ned i benet. Følesansen nedsættes, og der kan optræde kraftløshed. Viser der sig vandladningsbesvær, kan der være behov for akut operation. Hyppigst ses prolapserne i lænden, idet 95 % sidder ved de2 nedre lændebrusskiver. 5% af befolkningen har en speciel defekt af en lændehvirvelbue. Derved kan selve hvirvellegemet skride lidt fremad. Det sker hos halvdelen, og glider knoglen forlangt fremad, kommer der et smertefuldt træk på nerverne.
Ved nedsat kalkindhold i knoglerne kan der opstå brud og dermed sammenfald af hvirvler selv uden særlige skader. Men det kan forårsage mange smerter, fordi ryggens forskellige strukturer kommer i klemme. Sådanne sammenfald er hyppigst hos kvinder efter 50 års alderen. 5% af alle cancerformer giver anledning til dattercelledannelse ( metastaser ) i ryggen. Hyppigst kommer disse knoglemetastaser fra blærehalskirtlen ( prostata), lunger, bryst og nyre. Det normale knoglevæv ødelægges, og måske falder det sammen og giver svære smerter. Udover røntgenundersøgelsen bruges mere moderne om sofistikerede undersøgelser. Kernemagnet-scanner ( MR-scanner ) kan mere en entydigt fortælle noget om diskens forhold. CT-scannere er især gode til at fortælle om facet-leddene.
At en skæv eller svag ryg kan give rygsmerter er til at forstå. Men at psyken også spiller ind kan være lidt sværere at acceptere. Men ligesom for andre lidelser spiller den psykologiske faktor en rolle med en faktor 30 - 70 %, ja måske mere. Specielle psykologiske tests har vist et bestemt mønster, idet man ligefrem taler om en neurotiske triade. Den er en særlig dårlig rettesnor for, hvordan det kommer til at gå med ryg patienten. Den neurotiske triade fortæller noget om graden af hysteri, tilbøjeligheden til hypokondri og depression. Disse 3 forhold er af særlig betydning, når man skal vurderemuligheden for et godt resultat af en operation, men også for hvordan et kommende revalideringsforsøg vil lykkes. Psykisk stress på arbejdet disponerer for lændesmerter. Er man utilfreds med sit arbejde, eller føler man et stort ansvar eller stor koncentration omkring arbejdet, er der også en overvægt at lændeproblemer. Lav social status og lav intelligenskvotient giver også større hyppighed af lændebesvær. Hos rygpatienter er der en større hyppighed af familiære og økonomiske problemer. Der er flere opløste forhold. Og der er større hyppighed af stort alkoholforbrug. Men for disse forhold gælder det samme som med ægget og hønen: Hvad kom først? Der er nemlig ingen undersøgelser, der fortæller noget om forholdene inden rygeskavanken opstod.
Inden behandlingen sættes i gang, er det væsentligt at udredeproblemets omfang. For hvis det kun er et lille problem, er der ingen grund til at iværksætte hverken et større undersøgelsesprogram eller behandlingsforløb. Selvfølgeligville det være rart med en diagnose, men da ca 75% af tilfældene ikke lader sig diagnosticere, er det væsentligt at "glemme" alt om årsagen, så det ikke bliver til et kompleks i stedet. Er der moderate problemer, og ingen specielle hensyn pgra diagnosen, skal der iværksættes en intensiv rygtræning. For at afkorte det akutte forløb kan der gives lokalebehandlinger nogle få gange. Det kan være blokader, varme eller kulde, ultralyd eller massage. Manipulation af lænden kan have nogen virkning, men de tider burde være forbi, hvor der gives et hav af disse behandlinger. Af mere specielle lokale behandlinger kan nævnes nådlebehandling som akupindtri eller akupunktur. De ømme steder bedøves herved. Nervestimulation har samme formål, og muskelhindemassage giver en udspænding af de spændte muskler. Behandling af fodzonerne kan ligeledes give en umiddelbarlindring. Særlig hos børn, som jeg har behandlet helt ned til 4 års alderen, er det rart med lokalbehandling med tryk gennemakupressur, muskelhindemassage, nervestimulation og foldzoneterapi. Det er metoder, som børnene kan acceptere uden problemer. Medicinsk smertebehandling har til formål at forhindrespændinger, der kan starte en ond cirkel med flere smerter. det kan være almindelige hovedpinetabletter ellert gigttabletter, der tager noget af hævelsen allerede indenfor de første døgn. Er det nødvendigt med sengeleje i det akutte forløb, har det vist sig, at 2 dage hjælper mere end 7! Er problemet stort, skal der behandles ud fra diagnosen.
Er der for eksempel en diskusprolaps, kommer sengeleje eller en operation på tale. Ved operation bliver 58%symptomfrie, men 28% bliver alligevel nødt til at ændreerhverv. 23% får offentlig støtte, og 18% må tildele pension. Er alderen over 50 år, bliver det meget svært at klare et erhvervsskifte. Skulle der blive behov for fornyet operation, har det vist sig, at der stadigvæk kan være noget at hente indtil den 3.operation. Generende knoglenydannelser med knoglefremspring kan afmejsles. Er der metastaser, kan der kombineres med strålebehandling og en aflastende operation omkring rygmarven. Det sidste når der foruden smerterne lokalt også kommer styringsbesvær og slaphed af benene, føleforstyrrelser og måske problemer med at komme af med urinen. En akut operation kan være nødvendig også selv om symptomerne har varet nogen tid, inden den rette diagnose stilles.
Den intensive rygoptræning har til formål at forbedremusklernes styrke, således at de kan stabilisere svage led. Samtidig optræder der større selvtillid, og man kan bearbejde den psykologiske smerteadfærd. I USA betyder intensiv rygtræning på visse centre, at man gennem 3 uger gennemkører et strengt program på 50 timer pr. uge. Eller 9 timer pr dag! De patienter, der har været gennem et sådant forløb, har alle været sygemeldte mindst 4 mdr. Målet med rygcentrene er genetablere den fysiske kapacitet, og gøre personerne psykisk veltilpasse. Ligeledes at få dem tilbage i arbejdet. Patienterne gøres mere ansvarlige for deres adfærd, og de skal selv foretage nogle valg. Ved efterundersøgelser har det kunnet vises, at efter 2 årer der stadigvæk 87% i arbejde, medens kun 41% er i arbejde i kontrolgruppen. Og i kontrolgruppen er operationshyppigheden dobbelt så stor. Det er ikke kun fysisk styrketræning, der er på programmet. Udholdenheds- og smidighedsøvelser gennem aerobicdyrkes ligeså meget. Koordineringen opøves. Forskellige psykologiske aspekter berøres. Afspænding og bio-feed-back, der fortæller noget om en muskels spændingsgrad, giver øget kropsbevidsthed. Sindet bearbejdes ligeledes gennemvisualiseringsøvelser. Ergoterapeuter lærer om rigtige arbejdsstillinger og udadvendte kontakter. På rygskolen læres øvelser og holdninger, der skalforhindre tilbagefald. Den nærmeste familie har en vigtigplads i forløbet.
Går vi lidt længere opad i ryggen støder vi på de 12brysthvirvler ( torakal hvirvler ). Den hyppigste lidelse er her det torakale facetsyndrom, hvor bueleddet er årsagen. Facet-syndromet ses med stigende hyppighed efterhånden som kendskabet til dets eksistens udbredes. Almindeligvis regnes lændens lidelser for hyppigere end brystkassens. Men en registrering, som jeg foretog i 1984,viste ikke uventet, at ser vi på hele ryggen, så kommer nakkens problemer ind på en 1. plads med 158 lidelser. Men på2. pladsen kom meget overraskende brystregionen, idet 105patienter havde symptomer fra denne region mod kun 72 fralænderegionen. Men der er jo også hele 12 brysthvirvler mod kun 5 lændehvirler. Hyppigheden af facet-syndromet hos patienter indlagt på en medicinsk afdeling til observation for blodprop i hjertet er13%. Man fandt blodprop hos 39%. Hos patienter med brystsmerter i almen praksis er hyppigheden af facet-syndromet oppe på 23%, men hyppigheden af blodprop er helt nede på 2%. I perioden 1982-85 undersøgte jeg 282 tilfælde af det torakale facet syndrom hos 232 patienter i almen praksis. Der er en vis tilbøjelighed til at tilstanden dukker op igen, og der var således 3, der havde både 5, 6 og 7 tilbagefald.
Patienterne klager over smerter i ryggen med udstråling enten til bryst, arm, nakke, hals, mave eventuelt smerte kun i ryg, bryst, arm, nakke eller mave. Smerterne er tilstede i visse stillinger, forværres vedbestemte bevægelser, vejrtrækingen, hoste eller nysen. Modsat kan smerterne også formindskes eller måske forsvinde helt i bestemte stillinger. Smerten kan være meget udtalt, tandpineagtig eventuel uudholdelige, som smerter ved en blodprop i hjertet. Der kan udover smerterne være fornemmelse af kortåndethed, hoste og hurtig overfladisk vejrtrækning. Det kan starte pludseligt som et hold i ryggen ved en forkert bevægelse, føles som et klik, efter et uheld, efter en periode med hoste, men ofte er det blot til stede ved opvågningen om morgenen. Det kan ses hos gravide ( som har fået forklaret at "fosteret trykker under ribbenene" ). Det hyppigste er dog, at patienten intet kender til opståelsesmåden. Det var bare til stede fra morgenstunden. I min undersøgelse havde 65% havde haft symptomer i mindre end 14 dage, 8% havde haft symptomer i mere end 6 mdr. I øvrigt varierede sygdomsvarigheden fra få min til 10 år. Lidelsen er hyppig blandt de 20 - 40 årige med en overvægt af kvinder, altså i en noget anden gruppe end den, der indlægges til observation for blodprop, hvor alderen oftest er over de 50. 3 af de 252 patienter havde symptomer svarende til et facet, men der var i stedet metastaser i deres ryg. Disse metastaser stammede fra cancer, hvor rygsmerterne var de første symptomer på canceren.
Det torakale facet syndrom kan behandles ret effektivt medlokale blokader. Selv har jeg kunnet påvise en effekt af akupindtri i 85% af tilfældene på bare 1,5 behandlinger. Ellers kan man bruge lokalbedøvelse, hvis der ikke er allergi for stoffet. Blokadebehandlingen kan suppleres medmuskelhindemassage. Nervestimulation og fodzoneterapi er særligt gode til børn. Nogle bruger manipulationsbehandling, men her er udelukkelse af metastaser meget væsentlig inden behandlingen, da det kraftig tryk ellers kan få hvirvlen til at falde sammen.
Det kan lyde ejendommeligt, at mavesmerter har noget med ryggens lidelser at gøre. Men i min undersøgelse af de 282tilfæde havde 15% af patienterne ikke ondt i ryggen. Det, der havde ført dem til læge, var maveproblemer. Det kunne være kvalme med eller uden opkastning. Smerterunder ribbenene, som kunne minde om galdesten. Eller smerter, der strålede om i flanken som nyresten. Enkelte havde haft symptomer, som i 10 år var tolket som galdesten, der oven i købet var blevet opereret 2 gange. En enkelt følte nærmest, at der lå en sten inde i maven, og at den hoppede, når hun gik. Det er derfor en god ide, at få ryggen undersøgt vedmavesymptomer for at udelukke eller finde en ryglidelse, der kræver en helt anden behandling. Nemlig en behandling som for de øvrige torakale facet syndromer.
Nakken indtager en central plads i ryggens bevægemønster, særlig når det drejer sig om hovedets stilling. Men også dens nære relation til skuldrene. Ledbånd og muskler arbejder tæt sammen om den finere koordination. Myoser er en meget hyppig årsag til besvær i denne region. Blot det at holde hovedet oprejst kan hos den hypermobile give periodiske muskelspændinger og smerter. Arbejde medforoverbøjet hoved giver en ekstra belastning. Og arbejdet behøver blot at bestå i at læse i længere tid ad gangen, mens man hænger ind over skrivebordet. Den perfektionistiske pige i 5. klasse, der sidder med næsen nærmest nede i stilehæftet for at skrive så pænt som muligt, risikerer meget let en omgang myoser, der gør ondt. Sidder myoserne der i længere tid, opstår spændingshovedpinen. I starten som anfald med hovedpine, men vedvarer den anspændte tilstand, kan hovedpinen efterhånden blive kronisk. Det neurotiske muskelværn er en spændingstilstand, hvor skuldrene trækkes op mod ørerne, og hovedet holdes let foroverbøjet. Man murer sig ligesom inde bag et værn afspændte muskler, som skal holde livets genvordigheder ude. Hold i nakken er en hyppig lidelse. Det opstår ved småforkerte bevægelser, som regel hvor man ikke var forberedt på bevægelsen. Måske var man ved at glide i en bananskrald, eller man skulle lige se til siden, og pludselig giver det et gevaldigt jag i nakken. Hovedet holdes da let bøjet til den syge side, ligesom man drejer lidt til den modsatte side. Derved skånes bueleddene. Pgra de krampagtige ømme muskler bliver nakken mere og mere fastlåst. Man kunne forvente en vis aflastning om natten, men oftest er der betydelig flere smerter fra morgenstunden. Det bliver så bedre op ad dagen i takt med at nakken bliver varmet op ved de almindelige bevægelser. Discus-prolaps er relativ sjælden i nakken. 4-8% af alle prolapserne sidder her. Ofte kommer de efter et forudgående voldsommere uheld. Det kan være efter piskesmælds læsionen, hvor hovedet ved en bagfra-påkørsel først kastes fremad og dernæst bagud med stor kraft. Kraften bliver ekstra stor, da man jo sjældent når at forberede nakken til den ublidemedfart. Udover smerter i nakken kan der ved diskusprolaps komme nerverodtryk, der giver smerteudstråling eller andre fornemmelser ud i armen undertiden dem begge. Bagoverbøjning af nakken forstærker symptomerne. Ligesom i lænden er det de nederste af bruskskiverne, der oftest overbelastes.
Myoser og hold i nakken kan give spændingshovedpine, men hos migrænepatienten eller patienten med forhøjet blodtryk om hovedpine findes også hyppigt ømme infiltrationer og hævede bueled, der gør ondt, når man trykker på dem. Hjernerystelse giver umiddelbart hovedpine, men selv efter flere år kan der være hovedpine, der skyldes et tidligere slag. Ud over hjernepåvirkningen kommer der nemlig et slag mod nakken, og opdages dette misforhold ikke, kan det giver vedvarende problemer.
Nakkemyoser kan hos unge piger hyppigt ses som forklaring på svimmelhed. De får svimmelhed, når de overbelaster deres muskler. Måske er deres spændingstilstand noget forøget i det daglige, og ved belastninger overskrides grænsen for symptomer. De spændte muskler fikserer nakken i små områder, og blodkar og nerver kommer i klemme. Hos ældre bliver skavanken med blodkar, der kommer i klemme, mere hyppigt en følge af slidgigtforandringer. Her er det de små nye knoglegevækster, der klemmer på karrene. Særlig når hovedet drejes til siden, eller når man kigger opad. Svimmelheden kommer derfor, når de skal gå over gaden eller se efter flyvemaskiner - eller spindelvæv. Ved en sådansvimmelhed kan gigttabletter have en gunstig virkning. Meniere er en speciel lidelse med anfald af svimmelhed, øresusen og kvalme eventuelt ledsaget af opkastninger. Symptomerne sidder i den ene side. Årsagen hertil kendes almindeligvis ikke. Men behandling af nakken med akupindtri kan give færre anfald. Dette taler for, at der kommer noget i klemme i nakken ved disse anfald. Måske som et almindeligt hold i nakken, blot lokaliseret øverst oppe. Behandling For at undgå symptomer eller begrænse deres optræden er det vigtigt at have gode stærke muskler og være bevidst om sine bevægelser. Akutte forværringer kræver behandling for ikke at gå over i mere kroniske forløb, hvor smerterne starter en ond cirkel med smerter - spænding - mere smerte. Aktive øvelser mod smerterne virker som i lænden smertedæmpende. Herudover kan der suppleres med lokale blokader. Enten som lokalbedøvelser eller akupindtri. De ømme punkter findes, og i løbet af 1 - 2 behandlinger kan man føle sig fri for smerterne og det ubehag, der følger hermed. Er det et hold i nakken, er det som regel let at manipulere det på plads. Men er der tale om hyppige tilbagevendende hold, er denne behandling risikabel. Nakken bliver nemlig mere og mere løs for hver behandling, om tilbøjeligheden til nye hold øges. Andre former for lokalbehandlinger kunne være kulde/varme, massage eller ultralyd. Almindelige hovedpinetabletter eller gigttabletter kan være med til at bryde smertecirklen. Specielt skal man tænke på disse muligheder til natten for derved at give en ordentlig nattesøvn uden for mange spændinger.
Overser man leddene i bækkenet, overser man årsagen til mange symptomer, der strækker sig fra bæltestedet og nedefter. På overgangen mellem lænden og bækkenet sidder der nogle ledbånd, der som barduner skal fikserer ryggens hvirvler til bækkenet, som masten på et skib. Fra halespidsen løber der ligeledes ledbånd til bækkenet. Bliver de stramme, som de kan blive det efter et fald eller en fødsel, drejes bækkenet en smule, og lænden kommer derfor til at arbejde skævt. Og det giver mulighed for sekundære lændeproblemer. Der kan opstå mange forskelligartede symptomer herved. Udover lændesmerter kan det være smerter, der minder omsmerter stammende fra underlivet, som imidlertid findes normalt. Nogle får måske flere gange penicillin for "underlivsbetændelse", uden at der er feber eller udflod. Eller det kan være en fornemmelse af vandladningsproblemer eller besvær ved afføringen. Gangbesvær, særlig trappen volder problemer. Det er også svært at komme op af en stol. Betragtes bækkenpartiet bagfra, vil det stå lidt skævt, og spalten mellem endeballerne vil være skrå, og pege ned mod det stramme ledbånd ved halen. Set forfra vil bækkenet være drejet mere eller mindre tilden ene side. Man kan også se, at navlen er "drejet lidt modsiden". De 2 hoftekamme står ikke lige højt, og det kan give en falsk opfattelse af, at benene ikke er lige lange. Målt i liggende stilling viser benene sig imidlertid at være ens, et forhold der også kan konstateres efter behandlingen. Hyppigt er det ene ben overstrakt i forhold til det andet. Den slags patienter vil i det hele taget have en tilbøjelighed til at stå akavet. De står nemlig og støtter på det ene ben og det andet aflastes. Og det forstærkerdrejningen i bækkenet. I perioden 1982 - 86 registrerede jeg 423 af den slags skæve hofter. 70% havde lændesmerter, 19% havde underlivsklager, 7% mavesmerter, 2% vandladningsbesvær og 1%siddesmerter. Behandlingen Behandlingen er ret let at foretage. Tidligere gjorde jeg det ved at udspænde de ømme ledbånd ved halespidsen. Udspændingen foregår via endetarmen og kan være ret pinefuld, men heldigvis hurtig. En langt mere behagelig måde, som patienten også selv kan benytte - om end med noget besvær - er, at placere sig i sig i rygliggende stilling. Begge knæ trækkes nu op mod brystet, og knæene føres ud mod siden. Træk så vejret dybt ind, og under udåndingen forstærkes presset ud ad i 5-7 sekunder. Det gentages 3 gange eller indtil det ikke giver sig mere. Det kan udløse smerter i lysken, men de går væk med det samme. Dernæst trækkes knæet op mod modsidige skulder, og proceduren med vejrtrækning og træk gentages for begge knæ. Ligeledes i liggende stilling trækkes benene op bagtil, og fødderne trækkes udad. Proceduren kan gentages i maveliggende stilling, hvor de bøjede ben falder ud til siden, og trykket forøges med hænderne. Til sidst trækkes benene bagover for at strække den store lårmuskel. De ømme ledbånd ved lænden kan bedøves med lokaleblokader.
35-årig arkitekt, der havde sit første lændehold som 15 årig, hvor han hjalp med at flytte et klaver. I skoletiden flere tilfælde med nakkehold, der sommetider kunne give skævhed i flere måneder. Som 18-årig undersøgt af fysiurg, der fandt normale forhold. Et par gange var der kraftige mavesmerter. Den ene gang indlagt til observation for blindtarmsbetændelse uden at blive opereret. Den anden gangundersøgt for såvel mavesår som nyresten. Som der heller ikke var. Begge gange forsvandt smerterne af sig selv efter 2 og 7dage. En gang mærkede han i tilslutning til en nysen lige som en kniv, der blev stukket ind i ryggen. Smerterne forsvandt gradvist efter 3 mdr. Der fandtes ikke nogen tegn til lungelidelse. Efterhånden blev hele ryggen mere og mere stiv medkroniske smerter. Da han var 28 år konstateredes en hypermobilitet, og årsagen til de forskellige smerteanfald blev lettere at forstå. Arbejdet som arkitekt var ideelt, idet der var gode muligheder for afveksling i stående, gående og siddende arbejde. Han begyndte at gå til gymnastik for at modvirke de stive muskler, der samtidig blev stærkere. Han kan stadigvæk få et hold fra en af de 3 regioner eller blot en overbelastning fra et uvant arbejde. Han intensiverer så træningen, får akupindtri i de smertegivende ømme punkter 1 -2 gange. Og mental træning får ham til at slappe godt af, samtidig med at han begrænser sin smerte. |
Send e-mail med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til dr.robert@dadlnet.dk
Sidste opdatering 06-01-2015
|
