|
|
|
|
Indre psykiske spændinger, der ikke kommer til udtryk, kan give smerter, der ligner legemelige smerter.
Ved den såkaldte "hysteriske" smerte er det en psykisk konflikt, der giver anledning til en smertefornemmelse. Det kan være som hovedpine, brystsmerter omkring hjertet, mavesmerter eller underlivssmerter. Der er imidlertid ikke noget i vejen fysisk. Omgivelserne inddrages i smerterne på en appellerende måde. Derved bliver personen genstand for stor omsorg og interesse. Fritages måske oven i købet for generende forpligtigelse.
Ved de psyko-somatiske smerter har personen en anden baggrundspsyke. Personen lider i det stille, og der sker ikke nogen kontakt til omgivelserne førend problemet bliver alvorligt. Spændingstilstanden udløses under stress-fyldte forhold, hvor der op hober sig kronisk ængstelse eller vrede, der ikke reageres udad. Der opstår en ængstelse for at fejle noget, og efterhånden kommer der sygelige symptomer i form af måske hovedpine, svimmelhed, nervøst hjerte, mavekatar, underlivs- og rygsmerter. Efterhånden kan angsttilstanden føre til regulære sygdomme, som kan konstateres ved undersøgelser. Det kan være astma, mavesår, forhøjet blodtryk, og måske har både hjerte- og cancersygdomme et moment af personlighedsforandringer i sig.
Depression kan vise sig som et smerteproblem. Her træder smerten i stedet for depressionen. En sådan smertetilstand vil også være præget af andre depressive symptomer. Personen er stilfærdig, og symptomerne er vedholdende. Der er almindelig ringeagtsfølelse, skyldfølelse, og personen føler, at han er strafværdig. Det hele er håbløst, og måske går tilstanden over i desperation.
Ganske få personer har en helt sygelig form for hypokondri. De kan f.eks. mene, at deres mavesmerter forårsages af en frø, der sidder inde i mavesækken. Og at den eneste kur er operation med fjernelse af frøen! Andre gange er det måske knap så markante fikse ideer, og så ender det måske med en operation. De forskellige psykogene smerter skal selvfølgelig behandles med en eller anden form for psykoterapi, der fører til en selvindsigt. Selvindsigtens formål er at kanalisere nogle af de psykiske spændinger ud i handlinger. Måske kan der være behov for understøttende nervemedicin i en kortere periode.
57-årig mand havde stort set aldrig fejlet noget. Begyndte en vinter at beklage sig over svimmelhed. Der var ikke andre ledsagesymptomer, udover at det kneb med at klare arbejdet. Ved undersøgelsen fandtes ikke nogen umiddelbar forklaring på svimmelheden, og han blev henvist til øre-næse-hals-specialist. De mere specielle undersøgelser viste heller ikke noget unormalt. Tilstanden blev efterhånden uholdbar, og han blev indlagt på neurologisk afdeling. Hjerneundersøgelserne var også helt normale, men svimmelheden fortsatte. Efterhånden viste der sig andre depressive symptomer, og en tablet-behandling med antidepressiva gjorde ham helt raske efter 2 uger. Kuren fortsatte han i 1/2 år. |
Send e-mail med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til dr.robert@dadlnet.dk
Sidste opdatering 06-01-2015
|
