Hovedpine er en overordentlig hyppig lidelse, der i sit kølvand medfører megen menneskelig lidelse. Der er ikke blot tale om et smerteproblem, men hovedpinepatientens hverdag bliver også ændret med forringet livskvalitet til følge. I hovedpinefrie perioder er patienten fuldstændig rask, men pludselig kommer der et anfald, der kan ødelægge både arbejdspræstationen og f.eks. udbyttet af tante Annas runde fødselsdag. Sygefravær under de værste anfald kan blive en belastning i arbejdsforholdet. Her kan en paragraf 12-ordning træde hjælpende til. Arbejdsgiveren fritages så for at skulle betale af egen lomme fra første sygedag. Det gør det også lettere ved nyansættelser, da arbejdsgiverens betænkeligheder ved udsigt til øget sygefravær fjernes. Er sygdommen invaliderende med meget hyppige sygefravær kan afskedigelser komme på tale. I meget sjældne tilfælde ender det med pension. På verdensplan forskes der meget i årsager og behandlingsmuligheder, uden at der dog endnu er nået epokegørende fremskridt. Interessen er især centreret omkring hjernens blodgennemstrømning før og under et hovedpineanfald. For at fremme den internationale forskning er der i 1988 opstillet en ny klassifikation efter 5 års forudgående arbejde. Der er derved defineret nogle helt klare hovedpinetyper, ligesom gamle forvirrende betegnelser er forladt. At hovedpine er en hyppig lidelse fremgår af, at ca. 1/10 af den danske befolkning lider af hovedpine 1 til 2 gange pr. uge. Det svarer til 500.000 mennesker. Og 3% ( 150.000 ) har endog daglig hovedpine. Mange frygter cancer, men hyppigheden af hjernesvulster er lav. Kendskab til hovedpinetyperne og deres forskellige behandlingsmuligheder kan give flere og længerevarende hovedpinefrie perioder med øget livskvalitet.                                                            

Til TOP

Migrænen udgør 1/3 af de forskellige hovedpineformer. Der findes 2 forskellige slags migræne, nemlig en type med aura og en type uden aura. Aura er de symptomer, der går forud for selve smerten ved migræneanfaldet. Migræne med aura er den klassiske migræne. Det kan være snurrende fornemmelser i en finger eller hånd, der fortæller at et anfald er på vej. Disse fornemmelser breder sig op modskulderen og følges efter 15 - 30 min af en kraftig hovedpine, som ofte er ensidig. Lysende zigzag striber eller sorte pletter for øjnene kan også være første tegn på, at et nyt anfald er på vej. Hos andre starter det med talebesvær. Ost, chokolade og rødvin kan udløse anfaldet, men ellers kender man ikke meget til start-mekanismen. Hjernens blodkar undergår under selve anfaldet visse forandringer. Først slapper blodkarrene af, og lidt senere trækker blodkarrene sig krampagtigt sammen. Denne viden forklarer dog ikke hovedpinens opståen. En aktivitetsændring i nogle af hjernecellerne løber forud for karforandringerne. Nedsat aktivitet i hjernecellerne spreder sig som en bølge startende bagerst i hjernen fremad gennem hjernebarken. Dette fænomen kaldes "cortical spreadingdepression". Efter 5 - 10 min er der atter normale tilstande i hjernecellerne. Kendskabet til disse forandringer er resultatet af nyere dansk forskning. Men man ved stadigvæk ikke hvorfor dette fænomen optræder. Tidsmæssigt hænger det sammen med auraen. Ved migræne uden aura er hovedpine den dominerende faktor. Hovedpinen kan være dunkende og pulserende, pressende og trykkende, måske jagende og med udstråling. Ofte er den halvsidig. Migrænen ses hyppigst hos kvinder, og den ses i alle aldre, endog hos børn. Som regel vil den klinge noget af med årene. Kvalme er et hyppigt ledsagesymptom. Den kan gøre det umuligt at indtage tabletter. Selv når der ikke er kvalme, kan nedsat mavetømningshastighed forlænge den tid, der går, før tabletterne kommer til at virke. Nogle foretrækker at isolere sig fra omverdenen pgra udtalt lys- og lydoverfølsomhed. Indre uro og irritabilitet eller hyppige toiletbesøg kan være andre ledsageproblemer. Ved udtalte tilstande kan angst eller ligefrem panik være en væsentlig forværrende faktor. Kan hovedet holde til anfaldet? Det gør det nu altid. Ved migræne uden aura ses der andre karforandringer. Her er det de udvendige blodkar, der udvider sig. Anfaldet kan vare nogle timer eller op til flere dage. Migrænepatienter holder sig ofte i ro, og ved fysiske anstrengelser forværres hovedpinen.  

Denne kategori af hovedpine udgør også 1/3 af tilfældene. Det kan være spændinger i muskulaturen eller i sindet eller en kombination af disse 2, der giver hovedpinen. Nogle gangevarer hovedpinen 1 dag eller 2, andre gange går den over i et kronisk forløb med dagligt ubehag. Spændinger i muskulaturen opstår af det daglige arbejde, hvis der er hyppige ensformige bevægelser. Nogle kan imidlertid godt klare det monotone arbejde, medens andre meget hurtigt får de skulder- og nakkespændinger, der giverhovedpine. Den slags mennesker er nemlig i forvejen ikke særligt gode til at slappe af. Mindre ekstrabelastning udløser derfor hovedpinen. De hypermobile med deres elastiske ledbånd er en særlig udsat gruppe. Uvante arbejdsbelastninger kan også give akutspændingshovedpine, der heldigvis hurtigt går over igen. Endog skolebørn kan have denne form for hovedpine. Det skyldes mange gange uhensigtsmæssige "arbejdsstillinger", hvor det er bord/stolehøjden, der ikke er indrettet efter elevens behov. Den perfektionistiske elev, der sidder med næsen nærmest boret ned i skrivehæftet for at gøre arbejdet godt nok, risikerer også hovedpine, når der er meget hjemmearbejde. Det er en kombination af fysisk overbelastning og ambitioner om at lave et perfekt arbejde, der giver spændingstilstanden. Andres krav om toppræstationer kan være så store, at det medfører spændingstilstande og hovedpine. Eller måske er de personlige krav den største belastning. Her er der i stedet for brug for kompromis'er med "overjeg'et". Migrænepatienter med hyppig migræne kan være generet af daglig spændingshovedpine indimellem de mange migræneanfald. Det kan sommetider være svært at skelne den kroniske spændingshovedpine fra migræne, men migrænen er der aldrig hver dag. Der er ingen blodkarforandringer i hjernen ved spændingshovedpine. Men når musklerne er spændte, går det udover blodtilførslen, som nedsættes. Patienten med spændingshovedpine har trigger-punkter, der er tryk-ømme. Nakkens muskeltilhæftninger på det ydrekranium og de mindre muskelbuge ned langs nakkehvirvlerne er de almindelige lokalisationer. Herudover findes trigger-punkter i skulderblads-løfterne. Morgenhovedpine er ofte udtryk for kæbespændinger franatlig tænderskæren. Spændingshovedpine som følge af enten fysisk eller psykiskstress er en slags overløbsventil for kroppen. Samtidig er det en appel om mere hensyn i dagligdagen - til indehaveren af hovedpinen selv!      

Til TOP

Dette er en speciel og samtidig meget sjælden anfaldsvis hovedpinetype. Anfaldene er ganske kortvarige, men der kan være flere pr. dag. De kommer oftest i en serie, hvorfor de også kaldes klynge-anfald ( cluster headache ). Lange anfaldsfrie perioder kommer som regel efter en hovedpine-byge. Mænd rammes oftest. Smerten sidder altid bag det samme øje. Øjet bliver rødt og løber i vand. Pupillen trækker sig sammen, og næsen lukker sig på samme side. Smerteanfaldet er oftest meget voldsomt, og det er svært at finde hvile. Banker man hovedet mod en mur, føles det endog som en lettelse af anfaldet !                                         

Til TOP                          

Den sidste 1/3 er en blandet gruppe. Hovedpine ses som led i akutte infektionssygdomme, ved blodtryksforhøjelse, brug af p-piller eller efter hjernerystelse. Tømmermænd er en type hovedpine, som mange genkender. Optil 2 % af den danske befolkning lider af dette fænomen efter indtagelse af varierende mængde alkohol. Pigernes debut er lidt tidligere end drenge, men i 40 års alderen er det især mændene, der er plaget af denne selvforskyldte lidelse. Alkohols nedbrydningsprodukter udløser morgendagens ubehag. Hjernesvulster er sjældne. Andre ledsagesymptomer ledertankerne i denne retning. Svækket hukommelse, talebesvær, ændring af følesans, kraftnedsættelse og lammelser bør føre til mere indgående undersøgelser. Depression kan vise sig som vedvarende nylig opstået hovedpine. Er der andre tegn til depression? Som forsænket stemningsleje med livslede og sløvhed, indre uro og forstyrrelser i døgnrytmen med søvnforstyrrelser og døgnsvingninger. 

Til TOP

De forskellige hovedpinetyper kræver forskellig behandling. Forudsætning for en rigtig behandling er derfor en korrektdiagnose. Som patient kan man selv bidrage med egne observationer. Hvor og hvornår optræder hovedpinen? 

Hovedpine-kalender

Er den en - eller dobbeltsidig? Generer den på arbejdet, i fritiden, ommorgenen eller i forbindelse med psykiske belastninger? Før en fest, større møder eller andre præstationer med en vis forventningsangst? Hovedpinekalenderen viser hyppighed, styrke og varighed af de enkelte anfald. Er der ledsagefaktorer som syns- og føleforstyrrelser? Kvalme eller opkastninger? Generer lys og lyd? Hvad udløser anfaldet, og er der noget, der lindrer? 

Din første kontakt med din praktiserende læge er af meget stor betydning for hovedpinens forløb. Er din læge interesseret, er han nemlig i stand til at påvirke forløbet af din hovedpine - uanset årsagen. Får du mulighed for at diskutere dit problem grundigt igennem, løser det op for spekulationer, der ellers kunne forværrehovedpinen. Finder I samtidig en forklaring, der udelukker alvorlig lidelse, er det selvfølgelig af stor betydning. Behandlingen må rette sig ind efter årsagen. 

Er det migræne, findes der helt specielle præparater, der kan virke overfor selve anfaldet. Er der mere end 2 - 3anfald pr måned, kan der gives en anfaldsforebyggende kur. 

Spændingshovedpine kræver behandling af myoserne. Enten som lokalbehandling med blokader, akupindtri eller massage. Gennem mental træning kan der opnås en god afslapning af musklerne og en reduktion af hovedpinen. Holdningen til det at have ondt kan også bearbejdes. Bio-feed-back, der viser musklernes spændingstilstand, kan ligeledes opøve en god afslapningstilstand. Arbejdsbetingede spændinger sætter krav til ergonomiske forbedringer. Psykiske spændinger kan behandles med psykologiskrådgivning. Ellers kan selve hovedpineanfaldet behandles medhovedpine- eller gigttabletter i tilstrækkelig dosering. Følger man ikke den anbefalede dosering, kan man heller ikke forvente nogen effekt. Måske tager hovedpinen til i stedet. Er der kvalme, kan der tidligt i forløbet gives kvalme-piller, eller man kan bruge stikpiller. Er kvalmen udtalt kander være problemer med den smertestillende medicin. Den kan da gives som tabletter, der opløses under tungen, eller som stikpiller. Nogle får dog efterhånden så meget medicin, at det er den, der giver hovedpinen. Eller de er blevet afhængige af indsprøjtninger, som velmenende læger, har givet dem. Indlæggelse til afvænning kan da være eneste redning.                                       

Til TOP

28-årig kvinde med monotont fabriksarbejde. Hyppig tilbagevendende spændingshovedpine med regulære migræneanfald indimellem. Flere i familien har migræne. Blodtrykket er normalt. Perioder med en del spændinger i nakke-/skulderåg. Af og til låser nakkens små bueled sig fast. Det giver en vis stivhed, men herudover har hun generelt overbevægelige elastiske led ( hypermobil ). 1) Den lægelige behandling består af: Udspænding af nakkemusklerne ved en let strækbehandling, ligesom den nedsatte lokaliserede bevægelighed øges med en ledfrigøring. De ømmeste smertepunkter behandles med akupindtri, hvor der sættes nåle ind over de ømme muskler. Disse enkle behandlinger kan udføres et par gange med nogle dages mellemrum. Tiltager hovedpine-tilbøjeligheden på et senere tidspunkt kan proceduren gentages. 2) Egen indsats: Når hun kommer hjem fra arbejde, lytter hun nogle gange om ugen til mental træning. Hun opnår derved en god afslapning, samtidig med at hendes tolerance over for en eventuel smerte øges. Gennem bio-feed-back lærer hun helt nøjagtigt, hvad hun skal gøre for at afslappe sine muskler. Samtidig laver hun almindelig gymnastik eller styrketræning, der øger både muskelstyrken og kropsbevidstheden. 3) Forhold på arbejdspladsen: Sammen med sikkerhedsrepræsentanten får hun diskuteret sine problemer med de monotone arbejdstillinger. Der indføres jobrotation, og ergoterapeuten forbedrer arbejdsvilkårene ved ergonomiske tiltag. Hun deltager i pausegymnastik, der især tager sigte på strækøvelser med muskeludspænding. 4) Trods dette: Kan hun da godt få sin hovedpine alligevel. Og inden der bliver behov for ny behandling af nakken, forsøger hun at klare sig selv. Ved optræk til selve migræne-anfaldene, der er ledsaget af kvalme og undertiden opkastning, tager hun først en stikpille mod kvalmen. Efter 20 min et par almindelige hovedpinetabletter, der kan kombineres med 1 kodeintablet eller en gigttablet. Ligeså snart der er mulighed for det, lytter hun til sit kassettebånd med mental træning for at slappe af og derved begrænse sit medicinbehov. Forsvinder anfaldet ikke helt, gentager hun proceduren. 5) Tager hovedpinen alligevel til: Søger hun atter behandling som under pkt. 1). Det kan være efter 1 - 3 - 6 mdr, eller måske først efter 1 år. Jo stærkere og mere kropsbevidst hun bliver, jo mindre bliver behandlingsbehovet. 6) I visse perioder: Kan hun have glæde af at gå til fysioterapi for at få en lidt mere langvarig terapi med massage og øvelser. 7) Ved de enkelte behandlingsseancer: Får hun lejlighed til at formulere nogle af de ting, der er med til at stresse hende.                                                             

Til TOP