|
|
Rundt omkring i kroppen findes forskellige refleks-zoner, hvor vore indre organer er repræsenteret. Der findes reflekszoner i ansigtet, på øret, i hænderne og under vore fødder. Under fødderne kaldes det fodzoneterapi. Reflekszonerne er ordnet i et simpelt system, hvor hvert organ har sin egen lokalisation. De enkelte zoners udseende svarer i deres princip til den opbygning, hjernens forskellige reflekszoner har. Under hjerneoperationer har man stimuleret forskellige dele af hjernen, og de reaktioner, der opstod, har været med til at kortlægge hjernevindingernes modtagende og udsendende områder. Reflekszonernes system er udredt ved erfaringer fra behandlinger. Brugen af fodzoneterapi strækker sig tilbage til såvel de gamle kinesere som de antikke ægyptere og indianere. I nyere tid er behandlingen taget op igen, og den har bredt sig indenfor folkemedicinen. I Danmark har man anvendt fodzoneterapi de sidste 30 år.
Under vore fødder findes alle vore indre organer og hver eneste del af menneskelegemet arrangeret i et enkelt system. Føddernes "anatomisk kort" kan nemlig overskues på en let måde. Betragter man et par fødder, på en person der ligger ned, svarer hælområderne til sæderegionen. Personens ryg er afbildet ind mod mellemrummet mellem fødderne i svangen. Nedadtil er lænden, og ryggens øvrige dele fortsætter opad. En tværgående linie adskiller kroppen i området over og under mellemgulvet. De indre organer er placeret på henholdsvis højre og venstre fod afhængigt af deres position i kroppen. Leveren ligger altså til højre, lige under mellemgulvlinien, medens milten ligger modsat på venstre fod. Bihulerne er i tæerne, og de øvrige zoner svarer til et lignende mønster.
De enkelte punkter under fødderne findes ved at trykke sig frem. Lokalisation af et ømt punkt fortæller, at der er en eller anden dårlig funktion i det organ, der svarer til punktet. Man kan ikke heraf udlede, hvad der er i vejen. Samtidig med at punktet er ømt, kan man også mærke små ujævnheder i punktet. Det føles tættere, som et lille fremspring eller et sandkorn. Det er den samme fornemmelse, som når man lokaliserer trigger-punkter andre steder i kroppen.
Fodzoneterapi består i at trykke på de punkter, der svarer til de steder i kroppen, man ønsker at behandle. Selve trykket mod stedet skal ikke være for hårdt. Det skal føles sådan, at det lige netop ikke gør ondt. Er punktet meget ømt, kan der foretages et cirkulerende tryk rundt omkring punktet. Trykker man for hårdt, kan det være meget pinefuldt. Det føles da nærmest som om, der er stukket en syl ind gennem punktet. Som behandlingen skrider frem bliver punktet uømt, og det skulle så gerne modsvares af en bedring i det organ eller legemsdel, der modsvares af punktet. Som et objektiv mål for en bedring bliver selve punktet også mindre. Nogle gange forsvinder det umiddelbart ved den vellykkede behandling. Behandling af nyrestenssmerter kan virke i 9 ud af 10 tilfælde. Virkningen sætter hurtigere ind, end hvis man giveren smertestillende indsprøjtning. Effekten er dog ikke så langvarig som ved indsprøjtningen, men så kan behandlingen jo blot gentages.
I perioden 1980 - 1988 er det blevet til undersøgelse af mere end 2500 fødder. Jeg har valgt at bruge fodzoneterapien som et supplement til anden behandling, når det drejer sig ombehandling af smerter i lænd og ryggens brystdel. Fodzonerne fortæller, hvor i ryggen, det gør ondt, og i hvilken side. Hos nogle patienter har det ikke ved den almindelige rygundersøgelse været muligt at lokalisere, hvorfra smerterne stammede. Men ved at sammenligne med fodzonerne har det så kunnet ladet sig gøre også at findestedet i ryggen. Nogle gange har fodzonerne afsløret flere forskellige højdelokalisationer, selvom der i øjeblikket kun var smerter i lænden. Hos en enkelt patient var der ingen ømme punkter hverken i ryg eller i ryggens fodzone. Det var så heller ikke muligt umiddelbart at stille nogen diagnose. Hos nogle patienter har det ikke været muligt at adskille nyrestenssmerter fra lændesmerter. Ved undersøgelse af ryggen kan det af og til være svært at adskille de 2 former for smerter. Men på foden ligger de 2 zoner forskellige steder. Det er som regel tilstrækkeligt at behandle de rigtige punkter i 1 - 2 minutter. Den gængse fodzoneterapi varer i1/2 -1 time, men så behandles også hele foden. Ofte har jeg kombineret behandlingen i fodzonerne med akupindtri i trigger-punkterne i ryggen. De 2 steder bliver så uømme efter behandlingen. Der sker også det, at hvis der kun gives akupindtri i ryggen, så bliver punktet under foden også uømt efter en vellykkede behandling. Så det hænger åbenbart tættere sammen, end man har anet. Når det drejer sig om ryglidelser hos børn, har fodzoneterapien en stor fordel. Det føles nemlig ikke så ubehageligt at blive nulret under foden som at blive stukket i ryggen med en nål. Selvom det reelt er mere smertegivende end at blive nålebehandlet. Der kan så suppleres med transkutan nervestimulation i stedet for. Fodzoneterapi egner sig godt til selvterapi. Får man et akut lændehold, er det af med skoen. Den rigtige fodzone findes, og er man ferm til behandlingen, kan man rejse sig uden smerte og fortsætte sin aktivitet.
35-årig mand med stillesiddende arbejde havde fået lave lændesmerter første forårsdag med havearbejde. Efter en le tomgang fodzoneterapi kunne han uden besvær begive sig af sted til festen lørdag aften.
|
Send e-mail med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til dr.robert@dadlnet.dkSidste opdatering 15-2-2020 Web-site er oprettet 15-01-2002 |