|
|
|
|
Siden 1963 er bio-feed-back blevet tiltagende udbredt globalt, idet det dog primært har været i USA, at denne form for behandling har været anvendt. Indenfor de sidste 15 år er kendskabet til behandlingen også øget herhjemme. Biofeedback fungerer udfra et tilbagemeldingsprincip. Skal vi lære at spille dart, nytter det ikke noget at havebind for øjnene og propper i ørene. Vi ville intet lære af vore fejl- eller pletskud. Vi er nødt til at få informationer om vore handlinger for at forbedre dem. Ved bio-feed-back benytter vi os af apparater, der kan lære os at afslappe vore muskler. Eller det kan være andre af kroppens funktioner. Vi indøver nogle nye reflekser, med hvilke vi selv kan styre vor krops funktioner. Vor kropsbevidsthed forøges gradvist. Biofeedback bruges mest til muskelkontrol, men der er andre af kroppens funktioner, der også kan tæmmes. Pulsen, syreproduktionen i maven, hudtemperaturen i pegefingeren eller hjerneaktiviteten. En speciel selvfungerende funktion, som vi som små lærte at kontrollere uden bio-feed-back, var blinkerefleksen. Når vi blinker, er det for at holde hornhinden våd. Det sker heltautomatisk, ligesom når hjertet slår. Men allerede som små lærer vi også at være bevidste om vor blinken. Enten foran et spejl eller ved at få fortalt, om vi gør det rigtige. I starten ser vi morsomme ud, for det er ikke så let at opnåkontrollen. Men efterhånden bliver vi mere eller mindre gode til det, når vi selv ønsker det. Vi har indlært en betinget refleks ved at udføre handlingen mange gange.
En muskel udsender under en sammentrækning en svag strøm, derpå samme måde som de elektriske impulser fra hjerte eller hjerne kan registreres på en strømmåler ( amperemeter ). For at registreringen kan foregå, er det nødvendigt med en kraftig forstærkning af strømmen. Det foregår med et såkaldt myometer. Ved viljens kraft bliver man i stand til at korrigeremuskelspændingen, når man kan se på skalaen, om det man gør med musklen er det ønskede. Spændes muskulaturen, slår viseren mere ud, og slapper man af, slår viseren mindre ud. Derved kan man rette sin muskelspænding ind efter den effekt, man ønsker at opnå. Har man først lært at kontrollere en enkelt muskelgruppe, går det hurtigt med også at kontrollere andre regioner.
Ved hjælp af små hudplastre med elektroder registreres spændingen i muskulaturen i panden. Er musklerne meget spændte, giver viseren et stort udslag. Apparatet kan også indstilles til at give en høj lyd fra sig. Gennem 6 lektioner af 15 mins varighed med 2 -3 lektioner pr uge indøves en ny viden om musklernes spændingstilstand. Først spænder man alt, hvad man kan, og udslaget registreres, derefter gøres det modsatte. Er man godt motiveret, opstår der hurtigt gode resultater. Biofeedback har især vist sig anvendelig overfor hovedpine. Egne resultater I perioden 1977-78 blev 21 patienter instrueret i afspænding gennem bio-feed-back. 60% af patienterne angav, at de umiddelbart havde haft en bedring af deres hovedpine, og de følte selv, at de var blevet bedre til afslapning. 1 år efter behandlingen havde 40% stadigvæk mindre hovedpine end forud for instruktionen i bio-feed-back. De mente stadigvæk, at de havde glæde af det de havde lært.
En 52-årig patient anvendte bio-feed-back apparaturet omvendt. Hun havde en halvsidig lammelse af både arm og ben efter en hjerneblødning. Genoptræningen var ophørt efter 1års forløb, idet man ikke mente, at hun kunne blive bedre. Hendes største smerteproblem var hendes psykiske smerte. Hun fik nu chancen med bio-feed-back. Ved hjælp af myometer-registreringen lærte hun i løbet af de første 5 min. at bruge storetåen, og senere kom der en bedring af funktionen i hele benet. Tilbøjelighed til væskeansamling i benene blev også mindre. Behandlingen gav hende nyt mod på livet.
|
Send e-mail med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til dr.robert@dadlnet.dk
Sidste opdatering 15-2-2020
|
