Pind-Mental

Web-sidens emner       Bestil her   

               

                                       Op
bulletMenstruationssmerter
bulletUnderlivsbetændelse
bulletLaparaskopi
bulletØvrige årsager
bulletSygehistorie

Der er mange årsager til underlivssmerter. Nogle skyldes normale tilstande, medens andre skyldes sygdom.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Menstruationssmerter

Menstruationssmerter giver anledning til mange smerter. De kan være så voldsomme, at de også giver sygefravær. Operation i livmodermunden med efterfølgende ardannelse i livmoderhalsen kan give endog meget svære menstruationssmerter. En udskrabning kan kurere tilstanden. 

Måske er det også en stram livmoderhals, der giver de almindelige menstruationssmerte? Ofte forsvinder almindelige menstruationssmerter efter en fødsel.

P-piller har en gavnlig virkning på mensessmerter. Blødningerne bliver mindre kraftige, og smerterne reduceres. Er man ikke interesseret i p-piller, kan almindelige hovedpinetabletter give en god lindring. Man skal bare sørge for at tage den fulde dosis. Mange nøjes med at tage 1 eller 2 tabletter i løbet af et døgn, men så kan man heller ikke forvente nogen særlig effekt. Gigttabletter har også her vist sig at have en god smertestillende virkning. 

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Underlivsbetændelse 

Akut indsættende smerter med høj feber skyldes underlivsbetændelse. De forskellige årsager kan afsløres ved mikroskopi og dyrkning af udfloddet. Det skal gives antibiotika indtil infektionen er helt i ro. Der konstateres ret ofte clamydia-infektion i underlivet, uden at det har givet nogen symptomer. Det kan være en rutinepodning før en spiral-oplægning eller en abort, der viser den stumme infektion.

Da der kan være store problemer med at blive gravid efter en sådan infektion, er det vigtigt, at den konstateres og behandles. Også selv om der ikke er underlivssmerter, for her er smerten af en anden karakter, hvis det ender med sterilitetsproblemer. 

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Laparaskopi

Ved en laparaskopi foretages i fuld narkose gennem nogle små kig-huller en undersøgelse af de indre organer. Der kan herved konstateres forskellige lidelser, der kan give smerter.

En ikke ualmindelig årsag til underlivssmerter er endometriose. Ømme hårde små knuder ses rundt omkring i underlivet. Her kan en hormonbehandling som regel give smertelindring. Men ved 2/3 af laparaskopierne findes ikke nogen forklaring på smerteproblemet.

Har smerterne varet mere end 6 mdr. inden laparaskopien, giver det dårlige langtidsudsigter. For efter 1 år eller mere derefter føler 61% sig stadigvæk hæmmet i hverdagen af deres smerter. Selv om de har samme samlejehyppighed, som dem der havde fået det bedre efter 1 år, så får de ikke noget ud af deres sexliv. Parforholdet fejler i øvrigt ikke noget, så der er tilsyneladende ingen væsentlige psyko-mekanismer. Deres livskvalitet er nedsat - også selv om de ved, at der ikke er fundet noget unormalt ved laparaskopien. For hvad hjælper dette, når de fortsat har ondt?                                           

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige årsager

At der ikke er fundet noget unormalt ved laparaskopien, er imidlertid ikke det samme som at sige, at kvinden er hypokonder.

Meddelte smerter fra andre strukturer i bækkenet kan ligne gynækologiske underlivssmerter. Så både bækken og lænd skal undersøges for myoser og stramme ledbånd. De skæve bækkener, der skyldes stramme ledbånd omkring halepartiet og lænde-bækken overgangen, kan rettes op med stor smertelindring til følge.

Ar-smerter efter gynækologiske operationer og fødsels-ar i skeden er ikke ualmindelige årsager til underlivssmerter eller problemer med seksuallivet. Disse arsmerter kan behandles med akupindtri, hvor der sættes en nål i de smertegivende punkter. 

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sygehistorie

27-årig kvinde havde gennem 4 år haft store problemer med underlivssmerter. Hun var efterhånden set efter både hos flere specialister, og hun havde også gennemgået 2 laparaskopier, uden at man dog havde fundet noget unormalt. Smerterne var opstået efter en fødsel, der havde været lidt langvarig, men ellers uden komplikationer. Hun var modslutningen blevet klippet for at lette hovedets passage gennem skeden. Hun var skæv i sine hofter, og meget øm omkring ledbåndene på overgangen mellem nederste lændehvirvel og hoftekam. Halespidsen trak lidt skævt over mod højre. Arret i skeden var ømt ved undersøgelsen. Behandlingen strakte sig over 3 gange. Først fik hun rettet sin skæve hale op. Det foregik ved at trække i de ømme ledbånd, der skal stabilisere halespidsen over mod bækkenet. Det kan foretages samtidig med den gynækologiske undersøgelse. Der skal udspændes i 1/2 min, og det gør ondt. Men ikke bagefter. Arret i skeden blev bedøvet med akupindtri. En enkeltbehandling var nok. De ømme punkter i lænden fik 2 behandlinger med akupindtri. Herefter var hun smertefri, og 4 års mareridt var slut.

Til TOP

 

                                                             Send e-mail  med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til                                                                                                  dr.robert@dadlnet.dk                                                      
    Sidste opdatering 06-01-2015                   Web-site er oprettet 15-01-2002