Pind-Mental

Web-sidens emner       Bestil her   

               

                                       Op

bulletForskellige skader
bulletForskellige sportsgrene
bulletDen psykologiske faktor
bulletLæsioner i de enkelte regioner
bulletBehandling
bulletEfterbehandling
bulletSygehistorie
bulletICE

Vi får - i takt med at arbejdstiden bliver sat ned - mere og mere fritid. I samme takt stiger antallet af idrætsudøvere. Sporten er en væsentlig del af den danske kultur. 

Der findes 2.5 millioner organiserede sportsudøvere, og herudover findes en del uorganiseret sport. I takt med de forskellige idrætsgrenes udbredelse optræder der flere og flere sportsskader. 

Det årlige antal skader ligger på 1.6 millioner. Og det er selvfølgelig alt for mange. Endvidere rykker alderen nedad. Hos de ganske unge er det ofte forældrenes ambitioner, der pacer børnene ind i det konkurrence-race, der giver skader. 

De skader, der sker, afviger ikke fra skader, der sker på andre felter, f. eks. arbejdsskader. Men hver sportsgren har alligevel sine forskellige specielle skader. Flere faktorer spiller ind for udviklingen af sportsskader. 25% opstår, fordi der bruges dårlige baner, andre 25% pgra dårlig kondition. 10-15% indtræder, fordi opvarmningen er for dårlig. Ukorrekt anvendelse af sikkkerhedsudstyr som hjælme, ben- og knæbeskyttere tager også sin del af skaderne. Nogle forværrer deres skade, fordi de fortsætter med deres sport på trods af skaden. Nogle af de tilskadekomne klarer selv skaden, andre søgerlæge. 10% går på skadestuen, og af disse skader er 45%opstået i forbindelse med konkurrence, resten til træning.69% af dem, der kommer på skadestuen, bliver røntgenfotograferet. Heldigvis findes der kun noget unormalt hos 1/5 af disse. Men der bruges altså en del unødvendigrøntgenstråler. Indenfor kontakt-idrætsgrene som fodbold og håndbold sker der flest skader i starten af sæsonen. De skader, der opstår i starten af kampen, opstår pgra for dårlig opvarmning, medens de sene skader skyldes ringe grundtræning.      

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forskellige skader 

De akutte skader er bløddelsskader i muskelfibre og forstuvninger af ledbånd. Overbelastningsskader opstår efter forkerte belastninger i længere tid. Ved skaden sker der først en blødning ud i vævet. Denne hævelse trykker på det omgivende væv, og der kommer smerte og ømhed. Samtidig nedsættes muligheden for genopbygningen, da blodtilførslen begrænses. 

Fiberskaden opstår pludseligt med smerter og nedsat funktion. Ved aktivitet tager smerten til, og blodansamling vokser. Ofte sidder skaden på låret, enten på for- eller bagsiden. Læg- og lyskenskader er også hyppige, ligesom skader på overarmens bøjeside. Forstuvninger giver småblødninger i ledbåndene eller ledkapslerne. Området hæver, og ved belastning tager hævelsen til, og det er med til at forøge smerten og forlængeforløbet. Overbelastningsskader kan optræde i achillessenen eller på forsiden af skinnebenet, hvis f.eks løbeunderlaget er for hårdt. 

Tålmodighed er en dyd! 

For der skal holdes pause indtil det beskadigede område er helt smertefrit og har den samme styrke. Muskler er 3 - 4 uger om at blive trænet op, knogler 3 - 4mdr. Ledbånd helt op til 4 - 6 mdr. Noget lignende gør sig gældende, når den almindelige optræning starter, uanset om det er efter en skade eller en længere frivillig pause. Så det er for sent at gå i gang med optræning til et Marselis-løb 1 mdr. forinden. Der vil nemlig være for stor risiko foren skade.                        

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De forskellige sportsgrene 

Fodbold: knæ, haser, lyske, lårmusklen, ryg og skuldre. 

Håndbold: håndled, fingre og knæ. Det hyppigste for håndbold damer er forreste korsbåndslæsion. Opstår som regel når de løber frem i angreb i fuld fart, skal undvige udenom forsvarer, falder og skaden er sket. 

Boksning: håndled og fingre. 

Løb: achillessene og knæ. 37% af alle løbere får skader indenfor et år. Heraf går 50% til læge. Jo hyppigere og længere, de løber, jo hyppigere skader. Løbes der 80 km pr uge får 70% skader pr år. Hvis man vil ligge på et rimeligt skadeniveau, skal man holde sig under 30 km pr uge, idet skadeniveauet da er under 40%. 

Cykling: styrt og nervetryk på hånden. 

Roning: hæmorider. 

Svømning: ryggen, nakken ved udspring på for lavt vand, lænden ved overbelastning fra butterfly. 

Bodybuildere: skulder og ryg.                   

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den psykologiske faktor 

På jo højere plan sporten udføres, jo større psykiske følger får en skade, der midlertidigt holder den idrætsudøvende udenfor. Der opstår et stort tomrum. Særlig når det drejer sig om holdidræt. Det at være udenfor tærer på psyken. Alle forberedelser og kampe følges fortsat, hvis det er muligt, men fra sidelinien. Ikke helt uforståeligt at almindelige råd om pauselængdeforsøges overskredet. Tager man blot en enkelt uge, kan man imidlertid komme til at betale med 3 ugers ekstra pause oveni. Idrætsledere har her et stort ansvar, så de ikke presseren spiller i gang for tidligt. Det længere fravær bagefter "straffer" både holdet, men særligt selvfølgelig den skadede.                                                          

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læsionerne i de enkelte regioner 

Ryggen: piskesmældslæsioner ved udspring på for lavt vand. Det tager flere måneder førend ledbåndene er genopbygget. Lændesmerter fra gymnastik, butterfly og højdespring. Der kan ligefrem ske en fremadskridning af en af de nederste lændehvirler, hvorved nerven kommer i klemme. 

Skulder: et meget kompliceret led med stor bevægelighed, der kræver et godt samspil mellem flere muskler. Læsion af rotator-cuffen med besvær med udadrotation og hævelse af armen. Udstrålende smerter til hånden fra spændte muskler, der klemmer på forsiden af skulderbladet. Natlige smerter kan begrænses ved at sove på den raske side og have en pude under den syge arm. 

Albue: tennisalbue, når smerterne sidder på ydersiden af albuen. Golfalbue, når det er indersiden, der gør ondt. Talrige andre sportsgrene og arbejdsskader kan give "tennisalbue" symptomer. 

Lyske: fodboldskade i lårets udadfører. Smerterne sidder i starten svarende til musklens tilhæftning i lysken og nedad lårets inderside, men symptomer fra maven og pungen kan forvirre billedet, hvis man ikke erindrer skademekanismen. Det gør ondt at løbe igennem. Er smerterne ikke helt væk under træning eller dagen efter træning, kan man godt væbne sig medyderligere tålmodighed. De seneste undersøgelser viser, at det er en skade  man kun  kan blive kvit, hvis man går aktivt ind i en styrkelse af musklerne omkring lysken.

Lår: "trælår" med blodansamling i musklen, måske så udtalt at muskelhinden må spaltes for at give plads til musklen uden at det går ud over dens blodtilførsel. Trykundersøgelser kan afsløre behovet for aflastende operation. 

Knæ: ledbåndslæsioner på inder- og ydersiden af knæet. Korsbåndslæsioner inde i knæet ødelægger knæets stabilitet. Menisklæsioner optræder ved kraftige belastninger oftest på et roteret knæ. Hvis menisken ikke har siddet i klemme, er den første behandling ro og aflastning i 3 uger. Herved heler90% op. Sidder menisken i klemme eller ved gentagne læsioner kan der foretages kikkertundersøgelse. Men 75% af disse visernormale forhold. I fremtiden bliver det MR-skanneren, som ublodigt kan vise de læsioner, der skal opereres evt. ved en kikkertoperation. 10% af de meniskopererede udvikler senere gigt i knæet. Chondromalacien eller "biografknæ" med smerter bag knæskallen er en slags gigt, der især optræder hos ungekvinder. De svinder almindeligvis efter 1 -2 år. Medens smerterne er der, skal de undgå knæbøjninger. 

Underben: fiberskade i læggen, overbelsatningsskade på forsiden af skinnebenet. "Trælår" i læggen. Også her kan operation komme på tale. Foden: ankelforstuvninger med kraftige hævelser i leddet, senebelastninger både achillessenen, men også i fodsålen. Hold 3 ugers pause. Neglelæsioner særlig ved fodboldspil. Det tager 6 mdr. før en mistet negl er vokset ud igen. 

Brud: kan optræde alle steder.               Til TOP

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Behandling 

I det akutte forløb er kodeordet ICE. 

"I" står for is eller kulde. Det kan være vand, is eller engangskulde fra forskellige isposer, der udløses ved kramning. Nogle kan bruges flere gange, men kræver opbevaring i fryser. Heri kan man også lægge en pakke brun sæbe. Det lader sig hurtigt forme efter det sted, hvor der er brug for det. Isen bruges i perioder af 15 - 20 min ad gangen. Efter 2- 3 timer kan man gentage proceduren. Spray skal bruges medforsigtighed, da det kan give forfrysninger. 

"C" for kompression. Et elastikbind kan modvirkeyderligere hævelse pgra blødning. Evt. kan isposen være underkompressionen. 

"E" for hævelse ( elevation ). Det beskadigede områdeholdes hævet for at modvirke yderligere hævelse.  

wpe31.jpg (17161 byte)                       

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efterbehandlingen 

Der startes efter et par døgn. Varme fra varmepakninger eller bade i 15 - 20 min adgangen. Ultralyd løsner og varmer i dybden, medens kortbølgegiver en overfladevarme. Massage er ligesom varmen med til at udvide blodkarrene, derfor skal der først sættes ind efter 2døgn, ellers giver det mere hævelse i stedet for. Lokale blokader kan begrænse smerten. Det kan enten være som injektion af lokalbedøvelse eller akupindtri. Akupindtri virker både smertestillende og modvirker hævelsen, og derved kan forløbet afkortes. Almindelige smertestillende hovedpinetabletter og gigttabletter er også nyttige i det akutte forløb. De virker smertestillende, og de kan derved være med til at forhindre smertegivende spændinger. Gigttabletterne kan samtidig være med til at begrænse og fjerne hævelsen, når de gives som en kur fra begyndelsen og i 5-6 dage.

Når aflastningen er foregået i 1 - 3 døgn, indledes den aktive hvilepause. I denne fase trænes alt andet end det sygested. Afhængig af vor skaden er, kan der blive tale omjogging, svømning, cykling eller roning. Det giver en god dynamisk træning. Strækøvelser modvirker skrumpning af muskulaturen, og de må gerne foretages flere gange dagligt. Samtidig foregår derved strækningen en opvarmning af musklerne, der er med til at øge fordampningen - og dermed begrænse hævelsen. 

De proprioceptive impulser, der registrerer organismens position, kan trænes, når der er gået 1 uge. Man stiller sig op på et balancebrædt for at indøve koordination og balance. I løbet af 2 - 3 uger kan gradvis øgning af styrken i det syge område påbegyndes. Taping kan stabilisere et svagt ledbånd i begyndefasen af denne genoptræning. Smerten bliver nu markør for, omgenoptræningen skrider for hurtigt frem. Formålet med en sådan hensigtsmæssig genoptræning er undgå dannelsen af sportsinvalider. Og som tidligere anført, så bliver kun 1 uge ofte til ekstra 3 ugers "straf". 

Grundtesen bag efterbehandlingen er altså ro i starten, men hurtigt skal der bevægelse og belastning til for at stimulere ophelingen. Smerten fortæller, om processen skrider for hurtigt frem. Profylakse Tidligere anså man sport for at være gavnligt, i dag kan man lidt provokerende sige, at man forsøger at undgå, at det bliver skadeligt. Profylakse er selvfølgelig bedre end helbredelse. Skolen har en pædagogisk indflydelse via gymnastiktimerne, hvis antal desværre lader meget tilbage at ønske. Gennem en fornuftig indlæring kunne børnene erfare, hvad en god fysiskform betyder, og hvordan mange skader ville kunne undgås ved en god opvarmning. Idrætsforeninger har samme forpligtigelse over for deres helt unge medlemmer. Det er hos de yngste de gode vaner skabes. Siden hen kan de så tillempes de forskellige sportsgrene, der har forskellige behov for fysik. 

Desværre tyr mange trænere til halve løsninger for at redde æren. Skadede spiller sættes på holdet, inden skaden er helet 100% op. Og mangler en mand til puslingeholdet, ringer man gerne efter en, der ikke har spillet det sidste 1/2 år. Så det, der på kort sigt kan ligne en god ide, giver måske nogle ubehagelige bagslag. En god opvarmning og en god grundtræning kan modvirke mange akutte skader og belsatningsskader. Udspændingsøvelser før og efter modvirker stivhed og forkortning af muskler. Det øger smidigheden og bevægeligheden. Musklerne bliver mindre ømme, og der opstår færre skader. Udover udspændingsøvelserne har opvarmningen det formål at øge energiomssætningen i muskulaturen, øge strækbarheden og bedre elasticiteten. Kredsløbet stimuleres. Der skal ca 15 min til. Herved stimuleres vejrtrækningen også, og det er med til at øge iltoptagelsen. Stofskiftet øges, og kroppen kommer derved til at arbejde bedre. 

På det psykologiske plan øges koncentrationen, motivationen forbedres og nervøsiteten begrænses. Mental træning kan være med til at toptune den idrætsmand, der ønsker at yde en ekstra indsats. I stedet for at ty tilden tåbelige løsning, der hedder doping. En mulighed der må være skabt af Fanden selv. I dagligdagen er den rigtige kost kombineret med god søvn, ringe alkoholindtagelse og ingen tobak selvfølgeligheder, som nogle topidrætsfolk desværre ser stort på. På motionsplanet kan man derimod gøre, som man har lyst til.                                     

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sygehistorie 

23-årig håndboldspiller havde en del besvær med knæet. Efter ca. hver 3. kamp måtte han holde en pause på 1 - 2 kampe, hvorefter han kunne være med i kamp igen, hvis han kun deltog i angrebene. Efter et par år blev han opereret i knæet. Forreste korsbånd var røget, og efter operationen blev knæet aldrig rigtig stabilt. Han var i det langvarige forløb tit på randen af en regulær depression. Men da konsekvensen efter operationen rigtig gik op for ham, begyndte han at dyrkegolf, og han fik derved sin gamle selvtillid tilbage. I løbet af kort tid gik han kraftigt til angreb på sit golf-handicap, der blev mindre og mindre.

Til TOP

 

                                                             Send e-mail  med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til                                                                                                  dr.robert@dadlnet.dk                                                      
    Sidste opdatering 06-01-2015                   Web-site er oprettet 15-01-2002