Pind-Mental

Web-sidens emner       Bestil her   

               

                                       Op

bulletSmertetyperne
bulletHåndkøbsmedicin
bulletAcetylsalicylsyre
bulletParacetamol
bulletGigtpiller
bulletReceptpligtig medicin
bulletKodein
bulletMorfin
bulletAndre morficatyper
bulletGigtpiller
bulletAnden smertemedicin
bulletAntidepressiva
bulletAntikrampemidler
bulletAntipsykotica

Forskellige former for smertestillende medicin spiller en meget stor rolle. I løbet af 1 år har 60% af den danske befolkning mindst 1 gang indtaget smertestillende medicin.

25% af alle lægekonsultationerne drejer sig om smerter, og20% af kontakterne udløser en recept med smertestillende medicin. Herudover indtages der meget håndkøbsmedicin. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Smertetyperne

Det er smertens karakter, der bestemmer hvilken medicin, der skal til. I vurderingen af smerten indgår mange faktorer. Er det en akut eller en kronisk smerte?

Den akutte smerte har ofte en tydelig årsag. Tandpine, lændehold, hovedpine, menstruationssmerter, forbrænding eller en forstuvet ankel. Årsagen kan kræve en specifik behandling, og smertens intensitet kan gøre en supplerende medicinsk behandling nødvendig. Det er patienten, der kan angive behovet.

Den kroniske smerte har ofte en mere sammensat baggrund. Der kan være en kendt årsag som ved ledegigt, følger efter diskusprolaps, åreforkalkning og cancer. Her er det smertepatientens udsagn, der er rettesnor for den medicinske behandling. Men ofte spiller psykiske og sociale forhold ind i forskellig grad. Der skal derfor tages vide individuelle hensyn i smertebehandlingen. Det er ikke kun et spørgsmål om tilstrækkelig med smertemedicin.                

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HÅNDKØBSMEDICIN

Danskerne indtager for 1/4 milliard kroner håndkøbsmedicin pr år. Hos kvinder ses menstruationssmerter som den hyppigste smerteårsag blandt de 20 - 49 årige. Men de ligger også højt med mavepine. Tømmermænd ligger også højt hos de unge piger, men mændene begynder at dominere i denne gruppe, når vi når over 40-årsalderen. Når vi kommer over 50 års alderen er det bevægeapparatets sygdomme, der gør ondt. Det er muskler, led, ryg, skuldre og nakke. Ved tandpine, influenza og forkølelse bruger mænd mere smertestillende medicin end kvinder. Er de mere pylrede?

Smertepatienten lægger vægt på en god smertestillende virkning og få bivirkninger. Og at tabletterne er lette at sluge. Med det store forbrug af håndkøbsmedicin er det væsentligt med information omkring produkterne. Medicinen skal altid ledsages af oplysninger, der bør læses af brugeren.  

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Acetylsalicylsyre

Gennem mange år har acetylsalicylsyrepræparater været almindelige, både til børn og voksne. I dag skal de ikke bruges til børn under 12 år, idet der er en omend ringe risiko for en speciel hjernesygdom ( Reyes syndrom ). Men mange voksne tåler dem heller ikke, fordi de får maveproblemer. Acetylsalicylsyre forhindrer, at der sendes smerteimpulser af sted fra det sted, hvor det gør ondt. Virkningen foregår perifert, og smerten når aldrig frem til vor bevidsthed. Virkningen sætter ind efter 1/2 time, og den holder sig 4- 6 timer. Knuser eller opløser man acetylsalicylsyre i vandvirker det noget hurtigere. Overtrækkes tabletten på en speciel måde, kan virkningen forlænges, men det varer også lidt længere tid, inden den virker. Denne effekt kan være nyttig, hvis man gerne vil have en virkning straks framorgenstunden. Tabletten kan da indtages ved sengetid. For at nå op på fuld dosis, skal man tage 6 - 8 tabletter 500 mg i løbet af døgnet fordelt på 3 - 4 doser. Udover den smertestillende virkning sænkes temperaturen ved febertilstande som f.eks influenza. Der sker tillige en begrænsning af bindevævsreaktionen, som er formålstjenlig ved gigt. Nu om dage bruges små doser til at fortynde blodet hos patienter med blodpropper eller hjerneblødninger.

Acetylsalicylsyre kaldes ofte "hovedpinetabletter", men de kan altså også bruges til mange andre smertetilstande i kroppen. De mennesker, der får mavesmerter, skal skylle tabletterne godt ned evt. indtage dem til måltiderne. Eller bruge nogle af entero-tabletterne. Mavesmerter skal ikke dulmes med acetylsalicylsyre. Nogle er allergiske for stoffet. De slår ud eller får måske astma. Gravide skal ikke indtage dem den sidste mdr. før forventet fødsel.                                  

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paracetamol

Anvendelsen af paracetamol er taget meget til indenfor de aller seneste år. Virkningsmekanismen overfor smerten er som for acetylsalicylsyre, idet smerten bremses perifert. Effekten sætter ind efter 1/2 time og den holder sig 4 - 6 timer. Paracetamol virker ligeledes feber-nedsættende, men der er ikke påvist nogen effekt over for bindevævsreaktionen og blodets fortynding. Dosis er 6-8 tabletter 500 mg i døgnet, 1-2 ad gangen. Kan man nøjes med mindre ved f.eks. en akut hovedpine, er der jo ingen grund til at blive ved med at tage tabletterne.

Gravide må gerne indtage paracetamol.

Børnemagnyl er nu afløst af paracetamol. Til de mindre børn kan det gives som enten stikpiller eller mikstur.

Der er egentlig ikke nogle generende bivirkninger, men der ses alligevel årligt dødsfald efter indtagelse af for mange tabletter. Der skal nemlig ikke mere end 20 tabletter til, førend der opstår alvorlige leverskader.                        

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gigtpiller

Siden 1989 er visse af gigtpillerne også kommet i håndkøb, når det drejer sig om de svageste af dem på 200 mg.  Men langt de fleste af dem er fortsat på recept. Pgra de alvorlige bivirkninger med maveblødninger fra acetylsalicylsyre og leverpåvirkninger efter indtagelse af for mange paracetamol bliver gigtpillerne i mange situationer den tablet, som man kan anbefale som vor tids "hovedpinetablet".

Virkningen foregår ligeledes perifert som for acetylsalicylsyre og paracetamol. Smerten bremses derfor allerede inden den sendes videre. Tillige indgår de i begrænsningen af bindevævsreaktionen. Derfor er de specielt gode som gigttabletter. De begrænser smerter, ledstivhed og bevægelsesindskrænkningen. Menstruationssmerter begrænses også godt med gigttabletter. Gigttabletters indvirkning på nyrestenssmerter er også glimrende, og er der opkastninger kan medicinen gives som injektioner. De har ligeledes en febernedsættende virkning.

Doseringen ligger på 2-400 mg ad gangen, 3 - 4 gange i døgnet. Evt. 600 mg 2 - 3 gange i døgnet.

Da der kan komme maveirritation, skal man være meget tilbageholdende ved maveproblemer. De nyeste af gigttabletterne er meget skånsomme mod maveslimhinden, så måske kan mavepatienten alligevel tåle at få af disse.

Patienter med dårlig nyre- eller hjertefunktion og væskeophobning kan risikere yderligere væskeansamling. Der kan optræde allergiske tilstande med næseflod, astma eller udslæt. Er man overfølsom for acetylsalicylsyre, kan man også være overfølsom for gigttabletter.

Gravide bør ikke indtage tabletterne i den sidste mdr. inden forventet fødsel.

Almindeligvis siger man, at der ikke opnås noget ved at give mere end 1 af disse perifert virkende smertetabletter. Men der kan dog ses gode resultater ved at kombineregigttabletterne med 1 af de 2 andre. Man skal da tage 400 mg af en gigttablet og 1 g paracetamol/acetylsalicysre ad gangen. Opnår man alligevel ikke tilfredsstillende effekt, må man ty til receptpligtig medicin som supplement.                                                    

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RECEPTPLIGTIG MEDICIN

Morfica

Ved at supplere de perifert virkende smertestillende stoffer med et af morfin-præparaterne øges virkningen af de perifert virkende stoffer. Det øgede forbrug gennem de seneste år tyder på en mere liberal holdning og dermed mere effektiv behandling af de alvorligere smertetilstande. Det øgede forbrug skyldes også nye behandlingsformer som epidural-katetre, hvor behandlingen gives gennem små plastikslanger. Men også andre lægemiddelformer som depot-tabletter eller depotplastre, der kan sidde i 3 døgn og gradvist afgive morfinen. Morfica kan deles op i de lette og de stærke.                  

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kodein

Kodein er et morfin-afledt smertestillende stof. 1 - 2 tabletter har samme virkning som 500 mg ( 1 tablet) acetylsalicylsyre/ paracetamol.

Virkningen af præparaterne i kombination ( paracetamol + kodein ) er større end ved at øge hver enkelt af stofferne. Kodein kan på samme måde kombineres med gigttabletterne. Udover den smertestillende virkning virker kodein også hostestillende. Tabletterne optages hurtigt fra maven, og virkningen sætter ind efter 1/2 time. Virkningen holder sig 3 - 5 timer. Doseringen er 1 - 2 tabletter 1 - 3 gange i døgnet. Kombinationen med de perifert virkende tabletter må aftalesmed din læge. Bør ikke gives til børn under 12 år som smertestillende medicin. Kan give forstoppelse, kvalme og opkastning. Allergiske udslæt. Svimmelhed, døsighed, opstemthed, og der tilrådes forsigtighed ved bilkørsel og maskinbetjening.              

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Morfin

Udover morfin findes der mange forskellige afledninger deraf, som egner sig godt til stærke smerter. De adskiller sig i deres virkningstid, og der findes ikke lige mange forskellige medicinformer af alle afledningerne. Morfin virker i 4 - 5 timer, når det gives som tabletter, det samme som stikpiller. Gives det i musklen, virker det kun i 3 timer, medens det direkte sprøjtet ind i venen kun virker i 2 timer. Epiduralkatetre kan forlænge virkningen til 8 -10timer. Fordelen ved at bruge tabletter og stikpiller er, at man selv kan stå for indtagelsen. I samarbejde med lægen kan man derfor nå frem til en effektiv behandling, der holder smerten væk.

Ved længerevarende behandling med morfin optræder forstoppelse som en generende bivirkning. Kan undgås ved at drikke godt, spise en fiberrig kost. Kniber det med fødeindtagelsen, må der suppleres med forskellige former for afføringsmidler. Kvalme kan holdes nede med enten piller eller stikpiller.

Tilvænningsrisikoen er ikke særlig stor ved akutte smerter. Men strækker behovet for smertestillende medicin sig ud over mere end nogle uger, bør andre kombinationsmuligheder end morfin anvendes. Ved sværere smerter, hvor det er nødvendigt med morfin, tilstræbes en behandling, der holder smerten så godt i ave, at smerten slet ikke opstår. Man må prøve sig frem, indtil man finder den rette dosering.

Der opstår en tolerans-udvikling for morfin, hvorfor der skal en øget dosering til, efterhånden som virkningen aftager. Men følges en gradvis øgning efter behovets udvikling, kan man ikke overdosere morfin. Bivirkningerne af morfin plejer samtidig også at aftage.

Morfin giver en fysisk afhængighed. Der kommer derfor abstinenser, når virkningen ophører. Det viser sig ved svedudbrud, gåsehud, blåfarvning, mavekolik, diarre, rysten, hovedpine, gaben, tåreflod, snue og nysen. Udover den fysiske afhængighed er der også mulighed for en psykisk afhængighed.

Men i de alvorlige tilfælde, som der er tale om, er der snarere en risiko for en underbehandling med svære smerter til følge. Og der er ikke 2 patienter, hvis smerter kræver den samme behandling. Og altså heller ikke konstant den samme smertebehandling til den samme patient. Både læge og patientskal derfor være tålmodige, indtil der er justeret ind tilden rette dosering.     

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre morfika-typer

Petidin har en god virkning ved akutte smertetilstande, da det har en kort virkningstid på 2 - 3 timer. Metadon er et godt stof, når det drejer sig om kroniske tilstande, da det har en lang virkningstid på 6 - 8 timer. Det samme gælder contalgin. Temgesic kan lægges under tungen. Her opløses tabletten, og virkningen sætter ind allerede efter 15 min. Det har en langvarig effekt på 8 - 12 timer.                 

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ANDEN SMERTEBEHANDLING

Det har vist sig, at en lang række forskellige former for medicin, der egentlig var beregnet til andre tilstande, også har en smertestillende virkning, der kan bruges som supplement til den almindelige gængse smertemedicin.             

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antidepressiva

Depression pgra den smertegivende tilstand er ikke ualmindeligt. Men de antidepressive tabletters virkning skyldes nok alligevel en direkte smertestillende virkning, for de gives som regel i meget lavere dosering end ved de regulære depressioner. Udover at give en vis smertelindring, giver de også en bedring af søvnen. Antidepressiva virker især ved overfladiske brændende, sviende eller stikkende smerter. De finder anvendelse ved cancer, gigtlidelser, hovedpine, lændesmerter og visse nervesmerter. Virkningen sætter ind efter 1 - 3 dage, og smerterne dukker op inden for 1 uge, når man holder med dem igen, hvis tilstanden ikke er gået i ro. De fleste af bivirkningerne er afhængig af dosis, undtaget er dog mundtørheden, som altid optræder. De andre bivirkninger som forstoppelse, synsbesvær, blæreproblemer og håndrysten optræder derfor sjældent. Det kan være nødvendigt at prøve sig frem med forskellige præparater for at finde et, der virker, uden at der kommer bivirkninger. Men det kan som regel betale sig at være tålmodig.            

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antikrampemidler

Er der en læsion eller irritation af nervefibre, kan der komme en ubehagelig skarp smerte i jag. Jagene kan være enkelte eller gentagne, og der ses hyppigt muskelsammentrækninger. Der kan være en konstant baggrunds-smertefornemmelse. Smerterne kommer enten af sig selv eller de fremkaldes af let berøring, kulde eller varme. Antikrampemidler bruges til ansigtssmerter, efter helvedesild og nervesmerter ved sukkersyge. Der startes med en lav dosering, og der øges gradvist. Dels for at undgå bivirkninger, dels for kun at nå op til det niveau, hvor der lige netop ikke kommer bivirkninger. Bivirkningerne kan være allergiske reaktioner med hududslæt, svimmelhed, døsighed og øget appetit, Der findes ligeledes forskellige antikrampemidler, og det kan være nødvendigt at prøve sig frem. 

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anden psykofarmaka

Smerter ledsages hyppigt af angst, ved længerevarende smertetilstande i op til 82 % af tilfældene. Det kan derfor være nødvendigt at supplere med et medikament, der er angstdæmpende. Der findes mange af disse, og der er det op til din læges erfaringer på området at finde det, der kan bruges i dit tilfælde.

Til TOP

 
                                                             Send e-mail  med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til                                                                                                  dr.robert@dadlnet.dk                                                      
    Sidste opdatering 06-01-2015                   Web-site er oprettet 15-01-2002