|
|
|
|
Hvorfor gøre de lette ting svære? (R. Pind)
Trigger-punkter er udløser-punkter, der sidder i et smerteområde i en muskel, en sene eller en knogle, eller undertiden uden for dette område. Direkte tryk på punktet kan udløse smerter i hele det område, hvor smerteudbredningen almindeligvis føles. Ofte er trigger-punktet også det maksimalt ømme punkt. Når trigger-punkterne beskrives som indfaldsvinkel til behandlingsafsnittet, er det fordi de i sig selv indtil videre ikke betegner nogle specielle lidelser. Men de er centrale i behandling af mange smertetilstande. Punkterne afviger både fra myoser og akupunktur-punkter, men sommetider kan der være et sammenfald. Hvad skaber trigger-punkter ? Trigger-punkter opstå i forbindelse med fysiske overanstrengelse eller skadelige påvirkninger af kroppen. Arbejdsbetingede lidelser, sportsskader og andre ulykker giver let anledning til aktive trigger-punkter. Den fysiske træningstilstand gør kroppen mere eller mindre udsat for smerter fra trigger-punkter. Tænk på den professionelle bokser. Det er ikke småting, han kan modstå. Andre sportsgrene kan være lige så hårde, uden at de forskellige knubs nødvendigvis giver smerter. Hvis kroppen ikke er i god form, opstår der lettere ved f.eks. et monotont arbejde smertegivende trigger-punkter. Træthed giver også lettere aktive trigger-punkter. Derfor er det væsentligt at være udhvilet forud for større anstrengelser, men også ved det daglige arbejde. Tidligere skader og ar efter operationer kan give kroniske trigger-punkter med kroniske smerter. Smerter i sig selv fra et trigger-punkt kan udløse nye trigger-punkter. Den psykiske tilstand spiller også ind på vor opfattelse af trigger-punkter. Ved tungsind forværres opfattelsen, det gør mere ondt. Højt hum›r begrænser. Fakiren kan lægge sig på sømmadrassen uden smerte efter mental træning. Punkternes lokalisation Trigger-punkter kan findes overalt i kroppen. Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvor de kan efterspores og lokaliseres. Min egen eftersøgning af dem startede i 1980, og i løbet af de første 10 år blev det til omkring 10.000 af slagsen - naturligvis ikke hos en enkelt patient, men hos alle dem, som jeg gennem disse 10 år har behandlet for ét eller flere trigger-punkter. Tallet er i stadig og hastig vækst. Latente trigger-punkter Hos de fleste mennesker kan der påvises punkter, der er ømme ved dybt tryk. Det er imidlertid ikke nødvendigvis punkter, der giver symptomer. Det er såkaldte skjulte eller latente trigger-punkter. Sker der en overaktivitet i denne region med centrum i det latente trigger-punkt, vil der opstå et aktivt trigger-punkt. Det gør ondt enten i hvile eller ved bevægelse eller belastning. Smerten kan ledsages af fænomener som føleforstyrrelser, ændring af svedproduktionen eller varmegraden i huden. Et godt eksempel på et latent trigger-punkt, der aktiveres, kendes af alle, der påbegynder en ny sport, hvis der ikke sker en tilstrækkelig gradvis opstart. Det gør rigtig ondt 2. og 3. dagen, hvorefter smerterne gradvist forsvinder. Undersøgelse Trigger-punkterne lokaliseres ved at føle med fingerspidsen hen over den syge region. Det udløser en betydelig ømhed, som forværres ved at øge trykket. Trykkes der hårdt, spjætter man ud med kroppen. Måske stråler smerten ud i hele det område, som man er vant til at opleve smerten i. Ansigtsfolderne viser også, at det er et ømt punkt. Man kan føle små ujævnheder eller sandkornslignede krystaller sv.t. trigger-punkterne. Efter behandlingen forsvinder eller formindskes disse krystaller, så man har et godt mål for effekten af behandlingen. Et specielt apparat ( trykalgometer ) kan give et forudbestemt tryk. Det kan derfor bruges til nærmere studier over trigger-punkterne. Dog skal der hverken trykkes for lidt eller for meget, for så opdager man enten for få eller for mange trigger-punkter. Er man vant til at mærke efter trigger-punkterne med fingerspidserne, giver det faktisk mere pålidelige resultater. Forandringer Mine første 4 år med behandling af trigger-punkter foregik ud fra min egen kombination af behandling af myoser og akupunktur. Andre har længe før da beskæftiget sig med trigger-punkter, og der er opstillet forskellige teorier om dem. Behandling i trigger-punkter har intet med akupunktur at gøre, selv om der kan være fælles punkter. Ved akupunktur ophæves opfattelsen af smerten. Ved trigger-punktsbehandlingen fjernes årsagen til smerten. Formentlig medfører overanstrengelse, at et fint netværk i musklen ødelægges, og det fører til frigørelse af kalk (calcium), der imidlertid ikke kan føres væk. Der sker i stedet en ophobning af calcium lokalt i vævet, og det giver en øget sammentrækning. Herved opstår trigger-punktet. Man er imidlertid ikke i stand til at forklare deres eksistens ud fra anatomiske studier, idet de ikke kan påvises i mikroskopet. Der er sikkert andre stoffer end calcium, der er aktive i processen, men noget nærmere derom kan man ikke sige. Et trigger-punkt er varmere end omgivelserne. Men måles temperaturen med en elektrode i trigger-punktet falder temperaturen i løbet af ca 1 minut. Den højere temperatur skyldes et øget stofskifte i trigger-punktet, og samtidig medfører det nedsatte blodomløb en ophobning af affaldsstoffer fra den øgede aktivitet. Meddelt smerte Ligesom trigger-punkterne ikke kan påvises i et mikroskop, følger den meddelte smerte fra trigger-punkterne heller ingen kendte anatomiske mønstre. Men de følger dog mønstre, der ligner hinanden fra region til region. Der er blot ikke nogen kendt anatomisk forklaring på deres udbredelsesmåde. Er der et eller flere trigger-punkter i en region, vil kroppen søge at begrænse smerten i området ved at overforbruge en tilgrænsende region. Derved aktivers de såkaldte tilknyttede eller associerede trigger-punkter, som så kan fremkalde nye smerter. Smerten breder sig med andre ord som ringe i vandet. I ndre organerDet er nærliggende, at symptomer og smerter i bevægeapparatet kan opstå udfra trigger-punkter i muskler, sener og over knogler. Men symptomer fra de indre organer kan også være betinget af trigger-punkter i muskelregioner. Således kan for eksempel en mavesmerte være betinget af et trigger-punkt lokaliseret langs ryggen - måske betinget af et smertekompleks fra rygsøjlen. Mavesmerten forsvinder derfor først, når dette trigger-punkt behandles. Sygdomme i de indre organer kan imidlertid også give trigger-punkter i musklerne. Her skal der både behandles med klassisk medicinsk behandling for det indre organ, for eksempel en uregelmæssig hjerterytme, og det ydre trigger-punkt. Diagnose En korrekt terapi kræver en korrekt diagnose. De rigtige trigger-punkter skal derfor lokaliseres. Men herudover kan der være flere faktorer af såvel psykologisk som social karakter, der spiller ind. Det bliver derfor et interessant detektivarbejde at nå frem til den rette kur ud fra disse overvejelser. Patienten har en væsentlig rolle i at udfylde dette puslespil ved deres smertebeskrivelse. Et sygt trigger-punkt er aldrig livstruende, men deres smerteintensitet kan gøre tilstanden invaliderende. Det er derfor med at diagnosticere og behandle dem, så der kan komme nyt liv til indehaveren af trigger-punkterne. Behandling Trigger-punkterne er med andre ord hjørnestenen i enhver smertebehandling. Og der findes heldigvis mange måder at behandle dem på. Kulde, varme, massage og akupressur kan man selv gå i gang med. Blokadebehandling i trigger-punktet kan enten være med nåle som akupindtri eller ved at indsprøjte forskellige medikamenter til lokalbedøvelse. I helt specielle tilfælde hvor disse enkle behandlinger ikke fører til et rimeligt resultat, kan man indsprøjte binyrebarkhormon.
Behandling med nåle er en oldgammel tradition, som strammer fra østens mystik. Inden for de seneste 20 år har traditionen også spredt sig til vor egen vesterlandske kultur.
Allerede 3.000 år før Kristus beskrev Den gule Kejser i Kina, hvordan sygdomme kunne kureres ved indsætning af nåle. Siden da har akupunktur været en del af østens folkemedicin til behandling af sygdomme hos mennesker og husdyr. I den klassiske akupunktur indgår den vesterlandske filosofi om energierne yin og yang. Yin og yang er de 2supplerende sider af den skabende urkraft: Tao, hvorfra alt liv opstod. Der er glidende overgange mellem de 2 tilstande, som er hinandens modsætninger. Ved ubalance opstår sygdomme. Yin repræsenterer skyggesiden af et bjerg, med mørke, kulde, fugtighed, passivitet. Kaldes også den kvindelige side. Yang er solsiden af et bjerg med lys, varme, mørke, aktivitet - den maskuline side. Yin og yang er komplementære størrelser, der er i en balancetilstand. Når der er for meget af den ene substans, er der underskud af den anden. Og omvendt. Energierne flyder gennem kroppen gennem 12 forskellige meridianer, der er knyttet til de indre organer. Akupunkturpunkterne ligger på meridianerne. Kineserne bruger 6 pulse på hver underarm til at stillediagnoser, de ser på tungen og mærker sig tipsrelationer. Yin er nat, vinter, kulde, regn, nordpol og aske. Yang er dag, sommer, solskin, sydpol og ild. Omkring 1970 begyndte man i Vesten at interessere sig for akupunkturbehandling, og i 1979 anerkendte WHO akupunktur som behandling af visse sygdomme. Ved klassisk akupunktur sættes der nåle i de punkter, der svarer til de forskellige sygdomme. Der findes recepter at gå frem efter, så drejer det sig f.eks. om migræne, ved man på forhånd, hvilke punkter der skal behandles. Ved den individuelle behandling tages der anderledes højde for mange sammenfaldende faktorer. Akupunkturpunkterne kan stimuleres enten manuelt, termisk eller elektrisk. De tynde nåle kan drejes rundt, eller der kan sættes strøm til. Når punkterne stimuleres på den ene eller anden måde flyttes der energier derhen, hvor der er brug for det. Nådlefornemmelsen ( de chi ) er den følelse, der optræder ved behandling i akupunkturpunktet. Det føles som om området bliver ømt, tungt, tykt, eller det snurrer, og der kan være en karakteristisk udstråling. Den almindelige akupunktur varer 20 minutter. Hyppigst bruges akupunktur til forskellige smertetilstande. Men der findes her i DK også et mindre antal læger, der bruger akupunktur til andre sygdomme.
Både dyreforsøg og specielle nervefysiologiske undersøgelser kan vise en virkning ved akupunktur. Ved dyreforsøg har man kunnet overføre den bedøvende evne ved akupunktur fra det ene dyr til det andet ved at forbinde deres blodomløb. Smerteundersøgelser viser, at akupunktur frigør nogle af kroppens egne endorfiner. Det er de morfinlignende stoffer, som findes i kroppen i forvejen, og som frigøres ved behandlingen. Ved forsøg kan man ophæve den smertestillende virkning ved at give en morfinmodgift. Endorfinerne er med til at hæve smertetærsklen både lokalt omkring nålen, men også generelt i hele kroppen. Der skal derfor mere til, førend det gør ondt. Andre dyreforsøg har vist, at hvis rygmarven er skåret over, virker akupunktur ikke. Ved specielle nervelidelser virker akupunktur slet ikke.
Dansk lov kræver, at det er en læge, der foretager behandlingen, eller at det er en læge, der superviserer med diagnose og løbende kontroller, hvis det er en ikke-læge, der udfører indgrebet.
Udover den klassiske akupunktur findes øreakupunktur, hvor kroppens forskellige organer er lokaliseret i øret. Forestiller man sig et foster, der ligger på hovedet med ryggen bagud, svarer det til akupunktur-punkterne i øret. Akupunkturpunkterne kan også aktiveres med el, der kobles til nålene. Laserbehandling i akupunkturpunkterne vinder mere og mere frem, uden at der egentlig er foretaget undersøgelser, der har dokumenteret en virkning. Periostakupunktur udføres ved at tappe nåle mod knoglens overflade. Det gør ondt, men det har en god smertestillende virkning. Dry-needling Trigger-punkter kan behandles med nåle på samme måde som akupunktur-punkter. Der kan i stedet for akupunkturnåle bruges kanyler. Kanyler, der ellers normalt bruges til indsprøjtning, men som her bruges blot som en tør nål ( dry-needling ). Der findes forskellige former, og én af disse er periostakupunktur. Kanylen sættes inde i dybden og den tappes mod knogleydersiden ved forskellige smertetilstande. Ved en anden form for dyr-needling sættes kanylen ind i dybden af det smertegivende sted, hvor nålens eksistens skal fremkalde smerte. Netop smerten er det væsentlige for disse behandlingers virkning.
Min egen specielle form for dry-needling kalder jeg akupindtri. Den har jeg udviklet siden 1980. Det er ligeledes en behandling med kanyler (eller nåle), som stikkes ind i trigger-punktet. Akupindtri er en forkortning af "akupunktur på Pinds måde i trigger-punktet". I perioden 1980 - 87 er det blevet til i alt 7000 af den slags behandlinger. Siden hen yderligere ca. 1000 om året. Princippet er en kombination af akupunktur og almindelige blokadebehandlinger. Det er blot et spørgsmål om at finde udløser-punkterne for de forskellige smerteproblemer. Siden den første behandling i 1980 af en dårlig skulder er denne specielle, men meget simple metode, udviklet løbende. Efterhånden kan den bruges til 78 forskellige tilstande, hvor smerter er et væsentlig problem. Formentlig viser der sig endnu flere anvendelsesmuligheder langs ad vejen. For nogle er akupunkturen omgærdet af for megen mystik, der ikke rigtig passer ind i vestlig tankegang. Akupindtri er en afdramatisering af akupunkturen, idet det faktisk kun er en udvidelse af det almindelige blokadebegreb, som stort set enhver læge behersker i forvejen. Medens akupunktur-punkterne er placeret efter et bestemt skema, så skal trigger-punkterne findes med fingrene. Ganske vist findes de ømme udløserpunkter som regel også efter et specielt mønster. Men der kan være store individuelle forskelle, der gør det til en udfordring at finde de rigtige punkter.
Hvordan udføres akupindtri så ? En lille tynd steril engangs-kanyle føres ind i trigger-punktet for den smertetilstand, det nu drejer sig om. Trigger-punktet kan ligge i en muskel, over en sene eller dennes tilhæftning. Nogle gange direkte over det ømme sted, andre gange som et fjernpunkt for smertetilstanden. Nålespidsen stikkes kun få mm ind under huden. Og i denne stilling roteres den. Der findes en maksimalt bevægeudslag på 300 grader, og slippes nålen her, smutter den tilbage til sin udgangsstilling. Ved rotationen opstår nådlefornemmelsen, som er den samme som de hi for akupunktur. Det føles som en lokalbedøvelse hos tandlægen. Det sover, fylder, presser, trykker, undertiden med den samme udstråling, som kendes fra selve smerten. Ofte registreres hverken indstik eller rotation uden at det har noget med effekten at gøre. Dette i modsætning tilde andre kanyle-behandlinger, hvor det skal gøre ondt. Ved akupindtri skal det netop lige ikke gøre ondt. Lidelsens omfang afgør, hvor mange trigger-punkter der skal behandles. Det almindelige er 1-2 pr behandling. Sommetider opstår der nye trigger-punkter under behandlingen, og de skal så også behandles for at opnå den gode effekt. Til forskel fra akupunktur er akupindtri-behandlingen kortvarig. Kanylebehandlingen varer nemlig kun 1 min. Ved registrering af varmeforholdene i trigger-punktet sker varmereduktionen også i løbet af det første minut. Ved min undersøgelse i 1990 af akupindtri hos 32 patienter registrerede jeg de elektriske forandringer i trigger-punkterne under selve behandlingen. Herved kunne vises en formindskelse af den elektriske spænding i trigger-punktet ligeledes indenfor det første minut. Det gennemsnitlige antal behandlinger pr patient har gennem alle årene været 1 ½ behandling pr lidelse. Mange har blot fået 1 enkeltbehandling. Ved aftagen i symptomerne ved flere behandlinger kan der fortsættes, indtil effekten er tilstrækkelig eller stationær. Intervallerne mellem de enkelte behandlinger har været 2 -3 dage ved akutte tilstande. Ved mere langvarige tilfælde er behandlingen givet med 1 uges intervaller.
En pilot-undersøgelse i perioden 1980-82 af de første 164patienter med forskellige smertetilstande viste en gennemsnitlig smertereduktion efter akupindtri hos 84%. Et tal der ikke afviger fra det spontane forløb, hvis det drejer sig om akutte rygsmerter. Men med i materialet var også kroniske smertetilstande og hovedpine af forskellig varighed. Hovedpinepatienterne havde endvidere en reduktion af medicinforbruget. For de 28 kroniske hovedpinepatienter var der hos 4 en bedring i 1-3 mdr., hos 8 patienter en bedring i3-6 mdr., 8 patienter bedre i 6-12 mdr., medens 8 patienter var bedrede i mere end 1 år. Disse lovende tal blev fulgt op af en fremadskuenode undersøgelse (prospektiv) i 1982 af effekten af akupindtri på 31 patienter med det torakale facet syndrom. De havde haft smerter i ryggens brystdel fra få min op til 10 år. De akutte forløb med smerter under 1 mdr. havde en virkning på 85%, medens de 6 kroniske havde en virkning på50%. Her var det ligeledes interessant, at effekten satte ind i løbet af de første døgn, og der skulle kun 1,5 behandling til i gennemsnit. I 40% af behandlingerne blev der kun anvendt 1 trigger-punkt. Undersøgelsen viste også, at effekten var holdbar, i det observationsperioden var op til 16 mdr. Og ingen ville have noget imod samme behandling ved andre smertetilstande. Ved at sammenligne effekten af brugen med lokalbedøvelse og akupindtri kunne jeg i en undersøgelse i 1988 hos 40patienter vise, at der ikke var nogen forskel på at sprøjte lokalbedøvelse ind i trigger-punktet eller blot bruge en kanyle. Smertelindringen sker inden for det første døgn, herefter tager smerten lidt til, men i 2. døgn reduceres den yderligere. Er der på dette tidspunkt fortsat en generende smerte, kan den akutte smerte behandles igen. De smertetilstande, som med akupindtri kan klares med en tilfredsstillende effekt på 85% i løbet af 1 -2 behandlinger inden for få dage, tager uden behandling 2 mdr. Til TOP
Forskellige smertetilstande Fordelingen af akupindtri for smerter i muskler, sener, led og knogler i de forskellige regioner i de 8 første år skal her nævnes i oversigtsform: Nakken: hovedpine enten som akut eller kronisk i forbindelse med myoser, migræne, ved forhøjet blodtryk, bihulebetændelse, nervebetændelse eller andre ansigtssmerter. Hold i nakken enten alene, eller med udstrålende smerter til armen, infiltrationer, piskesmældslæsioner, og efter hjernerystelse diskusprolaps, og krampetilfælde i muskler. Ryggens brystdel: det torakale facet syndrom som er en meget hyppig lidelse enten alene eller som rygsmerter eller mave smerter, infiltrationer og ribbensbrud. Lænden: lændesmerter som et hold enten med eller uden udstrålende smerter til benet, diskusprolaps ellermavesmerter.75% af behandlingerne udgår fra rygsøjlen til disse ovenstående sygdomme. Skulder: akut såvel som kronisk gigt i skulder, myoser, brud på kravebenet, forstuvninger og fibersprængninger eller blot smerter. Arm: tennisalbuer, seneskedehindebetændelse, sovende fornemmelser gigt og smerter af ukendt årsag. Hoften: gigt. Knæet: forstuvninger, efter skader, gigt og forskellige smerter uden sikker oprindelse. Underben: achillessenesmerter og smerter fra dårligt blodomløb. Foden: forstuvninger, gigt, ledbåndslidelser og smerter. Specielt: arsmerter, helvedesild og mavesmerter.
Trigger punkts akupuntkur (akupindtri) kan behandle ar-smerter (cicatrice smerter, scar-pain) Mine mere end 30 år med trigger-punkts dry-needling har givet mange erfaringer fra mere end 30.000 behandlinger. En af mine favorit dysfunktioner er behandling af smerter lokaliseret i arvæv. Min tilgang til mødet med patienterne er som praktiserende læge i et eller andet efterforløb af en operation. Gennem årene er det blevet til mange af den slags patienter, selvom der kan gå mdr mellem hver enkelt patient. Favorit, fordi der kun er få, der kan behandle disse smerter, og fordi der bruges millioner af kroner på at løse gåden - og fordi der kun kræves nogle enkelte nålestik til at fjerne smerten. Patienterne oplever det derfor selvsagt som et lille mirakel. Ar-smerter opstår hyppigt, for nogle operationer 5 %, f.eks. efter brokoperationer, for større hjerteoperationer i helt op til 50 % af tilfældene. Ar-smerter er komplekse, fordi de ikke kun behøver sidde i selv arret. De kan have en udstråling langt væk fra arret, typisk efter f.eks. en hofteoperation, hvor smerten kan være lokaliseret i hele benet. Nogle af patienterne er kommet tidligt efter en operation, måske blot 1 uge efter. Her har det flere gange været efter et kejsersnit. Her er det fascinerende at se, hvordan en nybagt mor, som pga. smerter dårligt har kunnet forlade sin seng, pludselig efter få minutters behandling kan rejse sig op og gå uden smerter. Nogle gange kan det være nødvendigt at gentage proceduren efter nogle dage. Min første ar-patient, som førte mig på sporet af muligheden for at behandle ar-smerter med nåle havde haft hovedpine i 10 år. Adspurgt om hun var kommet til skade med hovedet, svarede hun, at hun havde haft et stort sår i baghovedet. Dette ar var meget ømt i flere punkter, og efter den første behandling forsvandt hendes hovedpine som dug for solen. Derfor taler nogle patienter om et lille mirakel. Et ar kan være ganske lille, som efter en kikhul operation, eller det kan være større som efter en hofteoperation. Andre gange kan de være efter uheld, hvor de er mere uregelmæssige end efter kirurgens skalpel. Nogle ar er ganske fine, medens andre er grove, bindevævsagtige - og alle selvfølgelig af forskellig længde. Det er let at lokalisere de punkter i arret, som udløser smerterne. De kaldes trigger-punkter, og det er punkter, der gør meget ondt, når arret knibes mellem 2 fingre. Og som tidligere anført kan der fra disse trigger-punkter udløses udstrålende smerter, som er det fænomen, der kaldes referred pain. Udover smerten kan der også være en sovende fornemmelse eller en udtalt overfølsomhed. Det er et paradoks, at for nogle bliver følgerne til en operation nærmest værre bagefter pga. disse ar-smerter. Derfor er det heldigt at der findes en behandling, som kun er forbundet med meget lidt ubehag ved indsætning af en nål i de punkter, som gør ondt ved undersøgelse af arret. Nålen kan flyttes fra punkt til punkt ( eller der kan anvendes flere nåle samtidigt ) og skal kun være lokaliseret i 1 min i hvert punkt. Der kan optræde en sovende fornemmelse eller varme i området, omtrent som mange kender det fra en lokalbedøvelse hos tandlægen. Arret kan være så tykt og hårdt at de fine akupunktur-nåle skal erstattes med kanyler, som man vanligvis ellers bruger til injektioner. Så kommer der som regel en lille blødning i arret. Mit repertoire for brug af nåle til ar-smerter omhandler bla.: Hovedpine, nakkesmerter, skuldersmerter, hånd- og fingersmerter, følger efter operation i bryst eller hjerteoperation samt operation af skjoldbruskkirtlen. Herudover forskellige maveoperation og efter ryg-kirurgi. Gynækologiske operationer som kejsersnit og ar i skeden efter fødsler. For benenes vedkommende er det efter hofte- og knæoperationer. Ar efter fjernelse af modermærker kan også komme på tale. Desværre bliver mange undersøgt for post-operative smerter uden at arret undersøges, derfor udsættes mange mennesker unødigt for meget ubehag og måske fornyede unødvendige operationer, der ikke råder bod på problemet. Men øget fokus på denne lette behandlingen vil bringe øget livskvalitet til mange opererede patienter.
Ganske få mærker en forværrelse af smerten med kanylen i rigger-punktet. Kanylen skal så blot fjernes hurtigt. Rammes et mindre blodkar kan der opstå en blodansamling, som svinder inden for nogle dage. Ildebefindende pgra angst for indsprøjtninger undgås let i liggende stilling. Mange mærker en indre varme og sveder meget under selve behandlingen. De bliver dog hurtigt tørre igen. Nogle bliver trætte efter behandlingen, andre får en utrolig energi. Da der ikke sprøjtes noget ind, er der ingen mulighed for overfølsomhedsreaktioner. Den hurtigt indsættende og gode effekt gør behandlingen til en "first choice" behandling ved et stort antal smertetilstande. Selvfølgelig skal der ikke indgydes patienterne falske forhåbninger, da behandlingen jo ikke virker 100%. Men resultaterne lader antyde en vis optimisme. Efter 1 - 2 forgæves behandlingsforsøg kan diagnose og behandling tages op til fornyet overvejelse. Og dette kan ske inden for blot få dage
|
Send e-mail med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til dr.robert@dadlnet.dk
Sidste opdatering 15-2-2020
|
