Pind-Mental

Web-sidens emner       Bestil her   

               

                   Op

bulletStudiets bestanddele
bulletSelve studiet
bulletPersonlig udvikling
bulletTidsrøvere
bulletStudiekriser

For at du kan blive mest muligt engageret i dit studium, uanset å hvilket niveau du befinder dig, er der nogle helt basale ting, du skal gøre dig klart.

Først og fremmest må du vide, hvad dit mål med studiet er? 

I princippet kan du kalde alt det, du går i gang med, for studie. Det kan være du vil vide noget om vine, om frimærker, tennis, politiske partier i Israel ,eller du står foran teoriprøven til at erhverve et kørekort. Eller simpelthen dit yndlingsstudium.

Det kan da også bare være noget om bier og blomster. Eller hvad det nu kan være. Men ligegyldigt hvad, er det væsentlig for dig at formulere dit mål. Det skal nemlig være med til at motivere dig til at gøre en god indsats, der giver dig et effektivt studium. Det er din appetit på studiet, der driver hele værket, og dine positive følelser vil frigøre en masse energi hos dig.

Den viden, du kan få i dette kapitel og i det hele taget i hele bogen, kan være en god hjælp, men du skal heller ikke være bleg for at lytte til ældre medstuderende, dine lærere eller studievejledere.

Jo bredere din ballast er, jo større chance har du for at finde netop din egen individuelle metode, der gør dit eget studium til en god oplevelse for dig. Og husk, at jo mere tid du investere i at blive god til at studere, jo mere effektivt et studium kan du præstere, og den anvendte tid kommer hurtigt hjem igen - så der bliver tid til alt det andet sjove.     

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Studiets bestanddele

Det er ikke kun hjemme ved skrivebordet, at du skal tilegne dig viden. Du bliver tilbudt lektioner, og måske er der obligatoriske timer. 

Under alle omstændigheder bliver du nødt til at prioritere. Hvad er mest nyttigt for dig? Hvor er dine stærke og svage sider. Spilder du tiden til store foredrag, fordi du dagdrømmer, ja så er der 2 muligheder. Enten at skippe foredragene eller opøve din koncentration.

Måske stiger dit udbytte 4-fold ved at gennemgå stoffet derhjemme på den samme tid?

Det er derfor vigtigt for dig hele tiden at være bevidst om, hvordan du bruger din tid. Ellers kommer du let til at spilde den i stedet for. Og jo mere du selv vælger, jo mere aktivt bliver dit studium.

Når du vælger, vælger du selvfølgelig også noget fra. Nogle gange synes du måske, at du valgte det forkerte fra, men du lærer kun at prioritere ved at vænne dig til disse valg. Og det får du jo så rigeligt brug for resten af livet i mange forskellige forhold. Du lærer faktisk allermest af dine fejltagelser, så prøv at bruge dem på en fornuftig måde i din udvikling.

For at bruge tiden rigtigt, er kodeordet nok engang planlægning. Du skal lære at tænke systematisk og lægge en plan. Hvornår vil du gøre hvad, og hvad er din tidshorisont. En dagbog kan gøre det mere konkret for dig, hvad du vil nå. Og indførelse af deadlines kan give dig det pres, der sørger for at holde dig til ilden.

Den samme deadline kan samtidig minde dig om, at ting faktisk også ta'r tid, dvs. du er nødt til at være tålmodig. Det er ligesom at spise elefanter. Det kan man også kun stykvis. Din holdning til studiet ændrer sig selvfølgelig hen ad vejen, men jo før du får nogle gode arbejdsvaner, jo mere kan du udnytte den tid, du bruger på at studere. Og der vil konstant komme ny viden til, der både dygtiggør dig fagligt, men som også kan være med til at udbygge din studieteknik.                          

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selve studiet

Som beskrevet i kapitlet om læsning er det forberedelsen og tilegnelsen, der er de 2 centrale punkter.

I din planlægning skal du vurdere stofmængden og den tid, der er til din rådighed. Ved simple beregninger kan du opstille helt nøjagtige tidstabeller, som det selvfølgelig kan blive nødvendigt at revidere alt afhængigt af, om du kan overholde dem. Tidsplanen kan være meget detaljeret time for time, og her er det væsentlig også at tænke på de indskudte pauser. For det hjælper ikke noget at sidde og læse rigtig godt koncentreret i lang tid, for det går ud over hukommelsen. Det drejer sig om at opstille intervaller på under 1 time for at udnytte hukommelsen mest muligt.

Det er en god ide at blande repetition og indlæring af nyt stof mellem hinanden. Det giver afveksling.

Pauserne skal du bruge på dig selv. Det er her du skal lade din hjerne op til næste koncentrationsperiode. Det kan være gennem fysisk træning, lytten til musik, lege lidt med hunden eller se en skæg video. Jo mere kreativt, du bruger din pause, jo lettere går din indlæring ved terperiet.

Hvordan er din viden om stoffet i forvejen, og hvordan forventer du din viden suppleret og udbygget kan være de spørgsmål, der gør dig mere motiveret, når du sidder over bøgerne.

Overblikket er første fase i tilegnelsen af stoffet. Men også den faktor, der konstant er det centrale i dit studium. Du skal hele tiden vide, hvor du bevæger dig hen, og hvad du hidtil har tilegnet dig af viden. Når du hurtigt har set stoffet igennem, er du måske lige vidt. Så må du på ny ind med overblikket, for det kan være, at der måske skal 10 forsøg til, førend der er ved at vise sig et mønster for dig. Men det er en nødvendig fase, der kan bringe dig sikkert gennem nærlæsning af stoffet. Selve nærlæsningen vil selvfølgelig være tidsrøvende alt afhængig af stoffets sværhedsgrad. Men jo mere konkret viden, der skal terpes ind, jo længere tid vil hvert afsnit tage.

Sværhedsgraden kan være forskellig, og det er en god ide at starte med det, der er nemmest. Derved kan du snyde dig selv, og faktisk kun hele tiden være i gang med det, der er nemmest lige i øjeblikket!

Notater er en god måde at aktivere dig på under læsningen. Du bliver fastholdt, og det får dig til at reformulere, det du læser, og er derved en kontrol af din læsning.

Anvendelse af nøgleord fortæller noget om din evne til at danne overblik. Jo mere personlige notater med eget ordvalg, du anvender, jo mere sikker kan du være på, at du husker indholdet.

Din viden kan du afprøve overfor dig selv både mundtligt og skriftlig. Som eksamensforberedelse er det en god ide at lade dine studiefæller agere eksaminator. Derved finder du dine svage og stærke side, men samtidig får du også afprøvet dine muligheder for at formulere din konkrete viden. Det gør dig mere sikker i eksamenssituationen.

I timerne har du ligeledes mulighed for at afprøve din viden og din selvtillid. Deltag i diskussionerne både med de andre, men også når læreren lægger op til debat. Jo mere aktiv du er, jo mere sikker bliver du på dig selv, samtidig med at du får større udbytte af timerne.

Og husk så, at der ikke findes dumme spørgsmål. Så det er bare med at få fyret af.      

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Personlig udvikling

Alt imens dit udbytte vokser af dit studium, følger der også en personlig udvikling med. Dine bedrede kundskaber fylder dig med selvtillid, der gør dig sikker overfor andre. Du kan føle dig ovenpå, og ved en god indsats har du god grund til at være stolt af dig selv.

Du bliver god til at formulere spørgsmål og argumentere overfor andre. Dit overblik gør dig til en god analysator. Det give også mulighed for større kreativitet og utraditionelle løsninger på nye udfordringer.

Du får ressourcer til at uddybe dine kundskaber, der er med til at gøre din uddannelse endnu bedre. Derved giver du dig selv de bedste muligheder senere i livet. Både med hensyn til at skaffe dig et arbejde, men også for i det hele taget at overleve - uden et evt. arbejde.

Du vil nemlig altid kunne bruge af dine ressourcer i en krisesituation.                          

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidsrøvere

Selvom det hele efter ovenstående tegner lyserødt, er der selvfølgelig signaler, du skal være opmærksomme på.

Jeg skal lige..., er nok den sætning, der røver mest tid. Det er den gode undskyldning for ikke at komme i gang med eller holde sig til det, man er i gang med. Egentlig tyder det på stor kreativitet, det er bare kreativitet anvendt på en negativ måde i relation til gode studievaner.                      

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Studiekriser

Selvom du bliver godt rustet til dit studium, kan der måske alligevel optræder svære situationer, der får dig ud på gyngende grund, for du er jo kun et menneske.

Du vil så føle dig dårligt tilpas med at skulle træffe nogle beslutninger, og du bliver nærtagende, således at du let lader dig såre. Måske springer du fra i utide til eksamen, fordi du ikke kan overskue det store pensum.

I den situation er det om at få talt med nogle af dine gode venner eller din studievejleder. Du trænger formodentligt blot til at få talt med andre om dine problemer, som de evt. også selv kender til.

Måske kan det være nok at fordybe sig i denne bog igen.

  Til TOP

 

                                                             Send e-mail  med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til                                                                                                  dr.robert@dadlnet.dk                                                      
    Sidste opdatering 06-01-2015                   Web-site er oprettet 15-01-2002