Pind-Mental

Web-sidens emner       Bestil her   

               

                                       Op

bulletAlmindelige notater
bulletNøgleord
bulletMind-map
bulletAndre anvendelsesområder
bulletSkriv en stil
bulletRepetition
bulletEffektivitet
bulletTegninger

De fleste ville nok forvente, at overskriften til dette kapitel var notatteknik. For det er egentlig det, det drejer sig om bare i en nyere udgave.

Mindmap er en spændende og anderledes måde at lave gode notater på. Det er meningen, at overskriften skal få dig til at glemme meget af din tidligere notatteknik.

Hvad enten du læser en tekst eller hører en underviser / foredragsholder, er du nødt til at koge indholdet ned til en stofmængde, som du kan rumme enten inde i hovedet eller i dine noter.

I forvejen er de informationer, du tilegner dig, kogt ned af forfatteren eller underviseren, og nu skal du så yderligere begrænse mængden. Hvad er vigtigt og hvad kan du undvære? Du skal træffe nogle valg, og det i sig selv giver en mulighed for at vælge det forkerte fra.

Der er ikke noget at sige til, at du måske er lidt nervøs for at vælge det forkerte stof fra. Men du er nødt til det, for det er kun de færreste beskåret at lære alt fra enden til anden. Så lad du blot dem om det.

Efterhånden vil du bliver god til at vurdere, hvilke informationer der netop er nødvendige for dig. Din opmærksomhed skærpes, og du bliver gennem dit notatarbejde bedre og bedre til at tilegne dig et pensum eller en stof mængde.

En god notatteknik kan siges at være essensen af dit studium.                       

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Almindelige notater

De fleste mennesker sidder med et større eller mindre antal af forskellig farvede spritpenne, for at understrege det vigtige i en tekst. Første gang stoffet læses igennem bruges måske den blå farve, anden gang den røde og så fremdeles.

Men der er ikke opnået noget særligt derved, udover at siderne er blevet til nogle små farvestrålende kunstværker, og det kan da være godt nok. Imidlertid var formålet jo, at få noget mere ud af stoffet, og vel at mærke noget, der er let at vende tilbage til, og som giver en god mulighed for et hurtigt overblik.

OK, selvfølgelig kan det være helt i orden at sætte nogle streger, for at fremhæve vigtige punkter i teksten. Som hovedregel er det dog en god ide at vente med at sætte stregerne, indtil du er lidt mere inde i teksten efter et par gennemlæsninger, for så kan du spare en masse streger.

Det kan da også være gavnligt at lave nogle notater ude i margenen, hvor det er dine egne kommentarer til teksten, der gør det lettere tilgængeligt. Herved viser du, hvordan du har bearbejdet og sorteret i teksten.             

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nøgleord

I stedet for at fremhæve hele sætninger er det de betydende nøgleord, der er vigtige. Gennem disse får du en hurtigt og effektiv beskrivelse af et emne. Nøgleordene skal kunne fremkalde et billede for dit indre, så ledes at de kan stå alene og alligevel give en god mening.

Anvendelsen af nøgleord giver dig en besparelse på 90% af de unyttige noter. Så der kan altså spares en hel del skrivekrampe.

Det, at der gerne skulle kunne udløses et billede gennem nøgleordene, er let at forstå. Prøv at forestil dig, at du skulle holde et foredrag om hele din barndom. Ud fra en serie af billeder/fotos vil du være i stand til at holde et foredrag de næste dage. Dine informationer ud fra billederne er næsten uudtømmelige, fordi der sættes en masse associationer i gang, når du ser et billede.

Lidt det samme med dine gode nøgleord. De sætter en kæde af associationer i gang, der giver dig mulighed for at huske langt mere, end der er indeholdt i selve nøgleordet.

En kontrol af nøgleordene og de billeder, de fremkalder, kan du jo foretage i dine repetitioner. Hvad sætter nøgleordet i gang hos dig? Er det tilstrækkelig entydigt til at fremkalde den nødvendige mening? Da det formentlig er nyt for dig, skal du selvfølgelig som med alt det andet prøve igen og igen for at opnå fuldkommenheden.  

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mindmap

En mindmap er et kort, der skal sætte noget i gang i din hjerne, når du ser det.

Mindmap'en skal du bruge til dine nøgleord.

I princippet er en mindmap at sammenligne med et juletræ. Inderst har du stammen, som skal bære alle grenene. Herpå er de finere nåle, og endelig kan der også være dynget mere eller mindre pynt på.

Eller mindmap'en kan sammenlignes med et edderkoppespind. Der er et center, hvorfra der stråler et antal hovedstreger, der atter bærer nogle sidestreger.

Lad os se på et eksempel fra bogens 

indholdsfortegnelse.

wpeA0.jpg (84664 byte)

Går vi tilbage til bogens indhold kan vi tage et kapitel som

hukommelse, som vil give følgende mind-map:

wpeA6.jpg (83880 byte)

Det kunne også være fra din næste 

indkøbstur:

wpeA4.jpg (79121 byte)

Eller hele bogen  

Ud af smerten:

wpe30.jpg (146998 byte)

De forskellige eksempler skulle gerne illustrere, at teknikken med mindmap kan bruges i alle situationer, hvor der er behov for at skrive noget ned.

Ud over indkøb bliver der måske lejlighed til, at du kan prøve det, hvis du skal holde en tale. Eller hvis du skal referere et møde. Her kan du øve dig på at lave gode noter, men du må regne med at skulle "oversætte" det, hvis du også skal lave et referat, som andre skal kunne forstå umiddelbart.

For at bruge mindmap er du nødt til at udvikle dine strategiske evner. Du skal nemlig kunne disponere et stof og dele det op i overskrifter.

Mange ophører hurtigt, hvis de ikke forstår det geniale i metoden, fordi det kan være krævende i starten at skulle tænke på en helt ny måde. Men holder du ud, får du til gengæld en hel masse overskud forærende langs ad vejen.     

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre anvendelsesmåder

Skal du læse en tekst, enten det er fagstof eller en roman, kan du efter hver kapitel gøre status med en mindmap. Måske kan du bruge din mindmap fra de foregående kapitler, således at du opnår større og større overblik.

Er det en skønlitterær bog, du læser, kan du kalde den ene "fangarm" for "Tidsepoker", den anden for "Lokaliteter", en tredje for "Persongalleriet", og her skal der måske være ekstra god plads til at have mange personer med. "Sociale relationer" eller hvad der nu kan være af interesse i netop den læste bog.

På et tidspunkt bliver du måske enig med dig selv om, at der skal mere end et stykke A5 papir til, måske kan det være sjovt at have det hele på et større A3-format eller på flere sider.

Tidsmæssigt gør det ikke så meget, om du måske skal redigere og lave nye mindmaps, for da du anvender nøgleord, er det jo ikke lange sætninger eller romaner, der skal flyttes rundt med.

Dine fornemmelser for at ramme det rigtige format forøges til stadighed med øvelsen.      

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en stil

At arbejde med mindmap-metoden giver større kreativitet, og skal du f.eks. skrive en stil, er det blot med at starte med emnet i midten af mindmapen. Herefter skriver du dit første nøgleord opad lidt til højre, og dine andre overskriftsnøgleord kan du hæfte hele vejen rundt.

I løbet af få min. har du dannet dig en oversigt, hvor den næste opgave blot består i at hæfte ekstra nøgleord på din disposition. De lange kladder har du jo for længst forladt, og den tid, du ellers skulle have brugt til dette kedelige skrivearbejde, kan du nu i stedet bruge på at give din stil indhold og disponere stoffet.

Og dukker der nye ideer op under udarbejdelsen af din mindmap, kan du jo blot sætte en "arm" ind der, hvor den nye ide skal indgå.

Måske er din opgave bundet af en tekst. Her kan du så på din arm "Redegør" beskrive og karakterisere vigtige sider af teksten.    Armen med "Analyse" bruges til sammenligninger og diskussioner for og imod,"Vurdering" giver afvejning af argumenter og synspunkter og endelig bruges "Konklusion" til på grundlag af de foregående overskrifter med redegørelsen og analysen at afrunde dit arbejde.

Hele tiden er der en let mulighed for at redigere og tilføje.I stedet for at lave en ny mindmap kan det måske være nok blot at nummerere "armene" i en anden rækkefølge, der kan være mere formålstjenlig.

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Repetition

Ud fra dine mindmaps bliver det let at repetere. I stedet for at læse måske 10 sider, skal du blot se ned over en enkelt mindmap.

De nøgleord, der er anvendt i mindmapen, kan samtidig være de spørgsmål, som du skal kunne besvare til eksamen. Derved bliver din repetition ekstra eksamensrelevant.

Skulle der være uklarheder i din mindmap, når du vender tilbage til den efter måske nogle mdr., er det rart, at du på mindmap'en har anført, hvor du kan søge yderligere oplysninger i dine bøger eller øvrige noter.                          

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Effektivitet

Undersøgelser har vist, at dem, der laver deres egne nøgleord, får mest ud af deres studier.

Og dem, der slet ikke laver nogen former for notater, får mindst ud af det.

Derimellem ligger dem, der bearbejder deres stof på mere traditionel notatteknisk vis.

Er der fortrykte noter til en forelæsning, et foredrag eller en bog, får du mest ud af det ved at lave dine egne personlige noter.

Det er derfor en god øvelse f.eks. at lave din egen mindmap for bogens indhold. Der kan ligefrem gå sport i at lave dem så meningsfyldte som muligt. 

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tegninger

En videreudvikling af den beskrevne mindmap er at bruge tegninger i stedet for nøgleord. Så nærmer mindmapen sig din samling af fotos fra dit liv eller din sidste ferietur.

Det bliver endnu lettere for dig at kun genkalde dig indholdet af dine mindmaps, og det bliver også hurtigere at overskue, når du sidder med en mindmap foran dig.

Måske synes du ikke, at du tegner særlig godt, men prøv alligevel at fremstille en mindmap udelukkende med tegninger.

Jo mere fantasi du bruger, jo mere får du ud af metoden.

Eks.Et foredrag om 

Personlig effektivitet

        wpe175.gif (98007 byte)      "oversat":        wpeAA.gif (131278 byte)

Til TOP

 

                                                             Send e-mail  med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til                                                                                                  dr.robert@dadlnet.dk                                                      
    Sidste opdatering 06-01-2015                   Web-site er oprettet 15-01-2002