Pind-Mental

Web-sidens emner       Bestil her   

               

                   Op

bulletLæseforberedelse
bulletAktiv læsning
bulletLæsehastighed
bulletØjenbevægelse
bulletRegressioner
bulletDen indre stemme
bulletForskellige læsemåder
bulletPauser
bulletRepetition
bulletLæsevaner 
bulletBlindskrift

En helt afgørende forudsætning for et godt studieforløb er en god læseteknik. Læsning opleves af de fleste som en proces, de har helt styr på. Imidlertid er der store gevinster at hente i form af sparet tid og bedre forståelse ved en god læseteknik.

Allerede i de første skoleår afgøres den fremtidige læseevne, så det er med at have haft nogle gode lærere. Det er ikke ualmindeligt at have den holdning: bare vent, det skal lille Peter nok lære, når han kommer op i 3. eller 4. klasse. Men da er løbet stort set kørt. For Peter er nu røget agterud i forhold til klassekammeraterne. Han er ikke særlig motiveret for at lære at læse, for han har nu i 4 år vidst, at han ikke kunne.

Og hans viden er heller ikke på niveau som kammeraternes. Måske har han fået diagnosen dyslektiker hængt på sig, han opfattes altså som ordblind, og måske var hans eneste problem, at han skulle lære efter en anden pædagogisk metode.

Nå, men hvad har lille Peter så med dig at gøre. Jo, for har du egentlig selv lært at læse ordentlig? En undersøgelse foretaget i 30 lande viser, at danske skolebørn i 3. klasse læser så dårligt og langsomt, at de ligger i bunden på en 3. sidste plads. Ganske vist indhenter og overhaler de mange af landene ved 8.- 9. klasse, hvor de ligger i den bedste tredjedel. Men i de mellemliggende år har de haft svært ved at tilegne sig viden i de andre læsefag.

Der skal her satset på en effektivisering af den kreative danske model, som sådan set er god nok, blot er den for henholdende. Danske børn skal lære at god læsekunst kan leges ind på børnehavetrin og i 1. klasse. Der skal ikke terpes, men gentagelsen er vigtig.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at i starten er ordet nødvendigt for tanken, siden er det overflødigt. Omsat til læsning er bogstavet/ordet nødvendigt for læsningen, det er herigennem at vi afkoder det skrevne. Men når processen med at genkende ord ud fra bogstaver er automatiseret, ja så er bogstaverne overflødige, og på en måde bliver ordene det også. For den gode læser opfatter i tanker eller billeder (ikoner), som er med til at fremme forståelsen.

Og jo bedre læseevnen, jo større en verden kan åbne sig. 

I en studiesituation er det selvfølgeligt helt nødvendigt med gode læseevner.         

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læseforberedelse

Der er nogle basale forhold, der skal være i orden, inden du starter med at læse. De fysiske rammer skal fungere. Sidder du godt, uden at du bukker hovedet for meget, for ellers giver det muskelsmerter og stivhed i nakken, måske ledsaget af hovedpine. Lysforholdene skal være tilstrækkelige for ikke at overanstrenge øjnene unødvendigt.

Er de bøger, du skal bruge, inden for rækkevidde? Hvad med radioen, skal den køre på fuld drøn. Nogle kan abstrahere fra det, medens andre er helt kvæstede, blot det gamle bornholmerur tikker uafladeligt.

Der er selvfølgelig individuelle hensyn at tage, men det er godt at lære noget om, hvordan du forøger din koncentration. Derved kan du udelukke forstyrrende elementer, hvis du ikke selv skulle være herre over disse. Er du dybt frustreret over et eller andet, kan du lige så godt udskyde læsningen, for udbyttet vil blot blive minimalt.

Du skal være bevidst om din motivation og dermed dit mål med læsningen. Er det at slå en time ihjel med en spændende krimi eller er det forberedelsen til den eksamen, der er altafgørende for dit fremtidsjob. Selvfølgelig skal du ikke indstille din læsning på samme måde, når motiverne er så vidt forskellige.

Din strategi skal tage højde for denne forskel i målet for læsningen. Den dårlige læser med den dårlige indlæring læser alt stof efter samme læsemetode. Hvor lang tid vil du bruge på læsningen, og hvad ved du i forvejen om emnet? Måske kan du hente en hurtig oversigt over emnet i et leksikon, således at du ikke starter på helt bar bund med emnet.                          

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktiv læsning

Indenfor visse studier er udenadslære nødvendigt, især hvis det f.eks. er ved det juridiske studium. Her kan det måske være svært at læse efter indholdet. Men ellers er det den aktive læsning, der giver størst udbytte.

Start med at få overblik over stoffet. Undersøg hvordan teksten er udformet, for det giver en mulighed for at vurdere sværhedsgraden. Find hovedafsnittene og underafsnittene, og prøv at finde ud af, hvor forfatteren bringer den kontante viden i afsnittene. Og hvor og hvordan han bringer mere forklarende tekst, der skal underbygge en argumentation.

Måske er der et resume i starten eller i slutningen af et kapitel. 

Teksten kan være ledsaget af billeder og diagrammer. Hvor meget kan du få ud af dem, inden du læser teksten? Derved ved du allerede, hvad du skal være særlig opmærksom på, når du går i gang med den "rigtige" læsning. Det samme gælder for tabeller og eventuelle kommentarer i margen eller som fodnoter.

Dine forberedelser og indledende manøvrer med teksten tager selvfølgelig nogen tid. Men den tid er værd at investere. Opfat det som opvarmningen indenfor sportens verden. Det kan godt være lidt surt ikke bare at komme i gang, men det er faktisk en uundværlig proces, der giver et flot resultat på længere sigt. Så vær lidt tålmodig og giv dig den fornødne tid.

Stil dig de berømte hv-spørgsmål, når du så er kommet i gang med selve læsningen. Disse spørgsmål skal være med til at fordybe dig på en engagerende måde i stoffet, i stedet for blot at lade ordene løbe gennem øjnene, uden at stoffet får lov til at bundfælde sig i din hjerne.

Den måde, du opfatter stoffet på, er bestemmende for din forståelse. Og jo bedre du har forstået stoffet, jo bedre kan du også huske det. Det er jo egentlig derfor, du læser. Og har du en dårlig hukommelse, er det ofte et spørgsmål om en dårlig indlæring - og mangel på repetition, som vi også skal ind på.

Et lille fif med din hukommelse: betragt den, som om den altid har været god, så er det i hvert fald ikke et kompleks for dig: Har du nemlig den modsatte opfattelse, vil det ofte blokere dig, og derved virke selvforstærkende på en dårlig hukommelse! Det er med andre ord med at udnytte en positiv mental indstilling.

Tænk hele tiden på at skabe nogle gode billeder af teksten. Hertil kan du benytte tekstens indhold af nøgleord. Det er de ord, som giver dig et overblik over måske mange lange sætninger. Har forfatteren ikke selv brugt nogle nøgleord, skal du selv arbejde aktivt med at finde nogle for dig betydende nøgleord. Det er alt sammen med til at gøre de læsning mere dynamisk.

Den dynamiske læsning kræver også, at du vurdere det, du læser. Du skal være kritisk, og måske kan du sammenligne det læste med andre kilder. Om du egentlig har forstået det læste rigtigt, får du først rigtig prøvet af, når du anvender det i dialog med andre - eller til eksamen!            

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læsehastighed

Forståelsen af det læste er afhængig af læsehastigheden. Og læsehastigheden er meget individuel, men samtidig skal den også være forskellig afhængig af hvilket stof, der skal bearbejdes.

Gennem aktiv læsning kan du øge dit udbytte af det læste betydeligt, og samtidig kan du også lære at forøge din læsehastighed på en måde, der er med til yderligere at forøge dit udbytte.

Hvad er normal læsehastighed?

Oftest svinger den mellem 100 og 300 ord i minuttet. Det er ikke sådan at den langsomme læsning er den mest grundige, for den er oftest forårsaget af dårlige læsefærdigheder. Ydermere vil en god læser ved den langsomme hastighed have stor sandsynlighed for at begynde at dagdrømme, fordi den langsomme læsehastighed simpelthen virker for kedelig. Læsningen bliver derved automatisk, og tankerne søger andre veje. Ligesom at have kørt i bil uden at kunne gøre rede for de sidste 5 km's kørsel.

Med megen øvelse kan der nås resultater på det dobbelte, og enkelte vil kunne nå op på måske 1000 ord i minuttet. Dette er det dog nok de færreste beskåret.

Men kan du øge din læsehastighed fra 1 til 2 sider i minuttet, og det vel at mærke uden at det går ud over forståelsen - snarere tværtimod - ja, så er det jo noget, der er værd at stile efter.

Dit ordforråd bestemmer over dine muligheder for at forøge hastigheden. Sørg derfor altid for at undersøge betydningen af de ord, du ikke forstår. Ellers kommer du jo ikke længere. Det er ikke nok at slå et fremmedord op for at finde ud af betydningen. Det er også væsentlig at du forstår, hvordan ordet er opbygget, og hvad det måske ligner. Prøv også at vurdere i hvilke situationer du kan bruge det i din daglige tale. Alt sammen er det med til lettere at kunne huske ordet, og altså også kunne læse det uden problemer næste gang, du støder på det.

Har du en dårlig læsevane eller et ringe ordforråd skal du bruge alt for mange ressourcer på selve det at tyde teksten. Lidt ligesom at modtage et brev fra lægen med en forfærdelig håndskrift. Det er måske først ved 3. eller 4. gennemlæsning, at der begynder at komme mening i indholdet.           

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øjenbevægelser

Læsningen består af fiksationer af ordene og øjenbevægelserne mellem fiksationerne. Dine øjenbevægelser bestemmer, hvor hurtigt du kan læse, for det er øjnenes bevægelse, der afgør, hvor hurtigt du kan pløje dig gennem teksten.

Ord som i, at og og er vi måske kun 50 millisekunder om at opfatte, medens mere indviklede ord skal forbruge op til 20 gange så lang tid. Så derfor opnås en hel klar effekt ved at være fortrolig med et stort ordforråd. Og det er sådan, at de ord, der kun kræver ringe opmærksomhed, kan opfattes samtidig med, at der fikseres på et mere indviklet ord ved siden af.

Derved kan antallet af fikseringer på linjen begrænses. Og hvis man tænker på at opfatte linjen som et område, hvor der skal færrest mulig fikseringer til, ja så er det med ikke at fiksere på henholdsvis det første og det sidste ord, for der står jo ikke noget ved siden af dem til henholdsvis venstre og højre.

Varigheden af hver enkelt fiksering bestemmer sammen med øjenbevægelserne læsehastigheden. Øjenbevægelserne kan du betragte som et stafetløb mellem hver fiksering. Jo hurtigere øjnene er til dette "stafetløb", jo hurtigere læses linjen. Men det er ved fikseringerne, at du får fat i indholdet.

Ved ekstrem høje læsehastigheder på f.eks. 2000 ord pr min går det selvsagt ud over forståelsen, for så mange fikseringer kan man ganske enkelt ikke lave. Men derfor kan man da godt få en god oversigt over indholdet.

Du kan bruge en visuel guide til at træne øjenhastigheden med. Tag f.eks. en blyant og lad den løbe hurtigt gennem linierne, og lad den ligeledes foretage hurtige linieskift fra venstre mod højre. Derved kan du vise dine øjne, hvad det er, de skal gøre, og gradvis kan du øge læsehastigheden gennem de hurtigere øjenbevægelse. Antallet af fikseringer på linjen kan du også begrænse, men den største spændvidde ligger på 12- 16 bogstaver mellemrum inklusive.

Det er selvfølgelig kun gennem træning og atter træning, at disse 2 funktioner forbedres. Så brug enhver lejlighed til at være bevidst om en aktiv læsning. Det er selvfølgelig, når du studerer, men også nar du læser romaner, ser TV eller læser avis.

Med avisen kan du prøve, om du kan klare dig med 1 eller måske 2 fikseringer pr. linie. Du vil opdage, at du gradvis bliver bedre og bedre.     

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regressioner

Læsehastigheden begrænses, hver gang du skal læse forfra, enten for at kontrollere at du fik fat i det rigtige eller også hyppigt for i det hele taget at få fat i indholdet. 

Den dårlige læser er ofte i besiddelse af for ringe selvtillid i forbindelse med læseprocessen, og derfor skal han lige kontrollere det læste. Ofte er der blot tale om en dårlig vane, der jo så heldigvis kan laves om. Men er det dårlige læsefærdigheder, er der kun en ting at gøre, og det at læse mere og mere. Den samme recept gælder her, som indenfor al anden sport. Det er øvelsen, der gør mester.

Jo mere man læser efter indholdet, jo mere opfattes. Og løsningen hedder ikke langsommere og mere koncentreret læsning. For jo langsommere, det går, jo sværere er det som tidligere anført at få sammenhæng i teksten. Ved den langsomme læsning ofres der så megen opmærksomhed på ordene, at meningen går fløjten. Derfor bliver det nødvendigt lige at gå tilbage i teksten.

Prøv at blive bevidst om, hvorfor du evt. er nødt til at læse en tekst flere gange. Om det var fordi, du dagdrømte, om du manglede at lave dine indre billeder eller nøgleord?                

Til TOP          

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den indre stemme

Der er lidt delte meninger om den indre stemmes betydning for læsningen. Men da højtlæsningshastigheden er betydelig lavere end læsehastigheden, er det indlysende, at man kan opnå forbedringer, hvis man læser højt inde i hovedet med en vis næsten uforståelig hastighed.

Der er forskel på mennesker, og nogle kan simpelthen kun opfatte det, de læser, hvis de får lov til at læse højt inde i hovedet. Det er de auditive mennesker, som opfatter bedst gennem lyde. Derimod kan de visuelle næsten kun opfatte en besked, hvis de får lov til at se og altså læse den.

Ved udenadslære er det en fordel at læse højt med den indre stemme. Det fremmer hukommelsen. Den indre højtlæsning er også gunstig, når der skal huskes telefonnumre eller lignende.

De mennesker, der kender til at kunne dagdrømme, ved også at de kan undgå den indre højtlæsning, for når de har læst en halv side, aner de ikke, hvad de har læst. Så det er altså noget i den retning, de skal opnå, blot de så kan blive bevidste om indholdet.

Ved almindelig højtlæsning er det ikke den indre stemme, der bestemmer hastigheden, for her er den dygtige højtlæser flere ord forud for talen, ellers kan det læste ikke blive flydende.

Så der er uden tvivl noget at opnå, ved enten at gøre den indre stemme hurtig eller ved at undertrykke den. Det sidste kan man prøve at gøre ved for eksempel at sige et volapykjord (karklud eller lign.) eller at tælle inde i hovedet, medens der læses. Efter lidt øvelse er det kun øjnene, der læser.

Undersøgelser med bio-feed-back, hvor personen lærer at undgå stemmebrug med et apparat koblet til struben, således at stemmelæbernes funktion bliver synlig, har vist, at det faktisk blev sværere at læse uden den indre stemme. Så der er individuelle forskelle, og altså heller ingen grund til at fortvivle for den, der fortsat har lyden af teksten kørende inde i hovedet.    

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forskellige læsemåder

Oversigtslæsningen har til formål at lave en læseplan, hvor der samtidig kan formuleres nogle spørgsmål.

Skimming, hvor teksten læses diagonalt, stiller specielle krav til teksten. Her løber øjnene meget hurtigt ned over siden for at danne sig et overblik uden at der tages højde for hvert enkelt ord eller linie. Selvfølgelig kan man ikke lige læse en bog igennem på et kvarter, men alligevel kan den dygtige læser måske opnå at indhente flere informationer i løbet af dette kvarter, end den dårlige langsomme læser, som måske skal bruge flere dage til at læse den samme stofmængde.

Normallæsningen giver en mulighed for at indhente 100% informationer ved en passende læsehastighed og en aktiv læseproces.

Går man over til den omhyggelige læsning, bruges der mere tid, og der arbejdes intensivt med stoffet. Her er det en god ide at lave notater. Kontrollen afslører om noterne dur.                  

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pauser

Selvom du føler, at du er godt i gang med at læse, og at du læser meget koncentreret, så er der brug for pauser. For du husker jo bedst det, der ligger i starten og i slutningen af læseperioden. Derfor skal afstanden mellem disse 2 faser ikke være mere end 30-40 min.

Pauserne kan du bruge til at lave alt muligt andet, men lad dem ikke blive mere end 5 - 10 min. Det har vist sig, at humor virker meget befordrende på indlæringen, så det kunne være en ide at få læst nogle vitser eller se noget sjovt på videoen.

Du kunne også bruge pausen til at lave øvelser med øjnene. Prøv i et par minutter at lave de almindelige øjenbevægelser, som er knyttet til læsningen. Hvil herefter øjnene ved at fokusere på noget, der er på en vis afstand.

Forbered dig eventuelt på at skulle i gang med at læse igen ved at forstille dig, at du er god til at lave billeder til den læste tekst.     

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Repetition

For at kunne kontrollere læseeffektiviteten er det nødvendigt at gøre status over den indhøstede viden efter en enkelt gennemlæsning. Når de beskrevne metoder bringes i anvendelse, går der selvfølgelig nogen tid inden højderne nås. Men der vil hurtigt kunne registreres en umiddelbar forbedring.

For at opnå forbedringer på længere sigt, og her er det hukommelsen af det forståede, det drejer sig om, så er det nødvendigt med repetitioner. De gentagne læsninger giver samtidig en mulighed for at registrere, hvad der manglede.

Den øgede bevidsthed om læseprocessen giver en øget arbejdsglæde, der smitter af på koncentrationen og selvtilliden. Du finder ud af, at det faktisk godt kan betale sig at arbejde, og der går sport i læseprocessen.                        

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læsevaner

Der findes både dårlige og gode læsevaner. Det er de dårlige, du skal skaffe dig af med. Og det er desværre også dem, der volder flest kvaler at kvitte.

Metakognition er evnen til som en helikopter at hæve sig over læseprocessen for at vurdere, hvordan læsningen foregår netop lige nu. Men også for at kunne korrigere, når processen ikke forløber bedst muligt.

Er du dygtig og aktiv, eller glemmer du at stille spørgsmål og koble det læste sammen med gammel viden? Du ved efterhånden, hvor du selv skal sætte ind. 

Mange, der har lært at læse hurtigere og med større udbytte, falder efter nogle uger overladt til sig selv desværre hurtigt tilbage til de gamle dårlige læsevaner. Så hvis du ikke vil spilde tiden fremover, er du nødt til at tage denne her bog frem ca. 1 gang om måneden. Og forhåbentlig kan du klare dig med at studere enten mine eller dine egne mindmaps, som kapitlet om notatteknik handler om. Klarer du denne repetition, er du virkelig inde i en positiv udvikling.            

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blindskrift

Det har ikke noget med din læseteknik at gøre, hvordan du selv skriver på maskine. Men i vore EDB-tider, hvor det er nødvendigt at kunne håndtere et tastatur, er det guld værd at kunne skrive med alle 10 fingre.

Med blindskrift kan du spare rigtig megen tid. Både fordi du skriver hurtigt, men også fordi du kan skrive fejlfrit. Så brug den nødvendige tid på et kursus i blindskrift eller 10 fingersystemet. Du kan såmænd godt øve dig derhjemme på din egen maskine vha. gør-det-selv programmer. Selve skrivekurset ligger dog ud over denne sides rammer.

Til TOP

 
                                                             Send e-mail  med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til                                                                                                  dr.robert@dadlnet.dk                                                      
    Sidste opdatering 06-01-2015                   Web-site er oprettet 15-01-2002