Pind-Mental

Web-sidens emner       Bestil her   

               

                    Op

bulletDefinition
bulletDivergent tænkning
bulletGrænseoverskridende
bulletBelønning

 

Når du har fået styr på alle de tekniker, som findes i bogen, kan det ikke undgås, at din kreativitet automatisk er forøget.

Hvordan nu det?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Definition

At være kreativ vil sige, at du besidder evnen til at komme med nye og originale ideer eller produkter. Du kan skabe noget nyt, der ikke allerede eksisterer.

Dog ikke sådan at forstå, at du ikke "låner" lidt i andres ideer. Men det er din egen nye måde at kombinere kendte ideer eller ting.

Det kan være ved at forbinde eller videreudvikle kendte ting på en anden kreativ måde, som er helt din egen. Det kan da godt være, at der sidder en ovre i Brasilien og gør det samme som dig på samme tid, men derfor er din kreative aktivitet alligevel original - altså på din egen facon.

For med din store viden og anderledes måde at arbejde på vil der helt sikkert ske en masse omkring dig - udsprunget af nogle af dine fortræffelige ideer.

Du får mere lyst til at prøve noget nyt, og lige pludselig sker det uventede.           

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Divergent tænkning

Den almindelige tankegang er konvergent, ikke særlig fantasirig, men akcepteret. Der fokuseres mere på begrænsninger, så det er ikke her de store opfindelser opstår.

Modsat den kreative tankegang, der er divergent. Det er her det originale, nye og ukonventionelle opstår. Det kan sammenlignes lidt med evnen til at få 2 + 2 til at blive noget mere end 4, ja hvorfor ikke 7 eller endnu mere?

Skyklapperne er med andre ord taget fra øjnene, og der opstår et ocean af muligheder.

Tingene sker mange gange i nogle gevaldige ryk. Lige pludselig er et problems eksistens efter et stykke tids overvejelser, som ofte også foregår på det ubevidste plan (da jeg vågnede, havde jeg drømt løsningen), røget over i illuminationsfasen. Sådan! Så er løsningen der bare. Uden den logiske tænkning.

Bagefter må dine ideer selvfølgelig nøjere afprøves. 

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grænseoverskridende

Den kreative tankegang kræver en god portion mod, for du må ud og færdes på det lidt dybere vand, eller man kunne sige lidt mere tynd is.

Det interessante er: Kan isen bære?

Du skal turde prøve at realisere noget i dig selv, uden at det går ud over dig selv. Der skal være en vis portion sund fornuft og skepsis, der gør, at du på en moden facon kan overveje de indfald, du får ved at lege i dine tanker.

Det er med andre ord om at finde en balancekunst. Så du stadigvæk kan tro på, at isen kan bære, når du når ud til grænsen. Det er nemlig her, udfordringen ligger.                  

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Belønningen

Dit kreative sind vil udvikle dig generelt. Og det vil selvfølgelig give dig en stor personlig tilfredsstillelse, som er den største belønning.

Nogle af dine ideer vil måske blive ført ud i livet, som gode projekter, og det kan give dig en ekstra fjer i hatten, og dermed fylde dig med endnu mere selvtillid, der kan bane vejen for nye projekter.

Der vil selvfølgelig også være et væld af ideer, der bare får lov til at ligge i dvale. Men overskuddet af ideer, der ikke realiseres, fortæller også noget om dine kreative evner.

Så det er bare med at fortsætte - trods en eventuel modgang.

Måske kommer dine ideer først til at give genlyd efter 10 år.

Tænk bare på van Gogh. Han solgte kun 1 billede, medens han levede. Siden hen er hans billeder kun til at købe for japanske milliardærer.

Så de rigtige kreative ideer er måske dem, der først langt senere kan "godkendes" af omverdenen. I første omgang står der i hvert fald ikke noget om det på avisens forside. Da ligger de måske blot i din kælder eller i din skrivebordsskuffe.

Men lad trygt ideerne modnes.

Til TOP

 

                                                             Send e-mail  med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til                                                                                                  dr.robert@dadlnet.dk                                                      
    Sidste opdatering 06-01-2015                   Web-site er oprettet 15-01-2002