Pind-Mental

Web-sidens emner       Bestil her   

               

                                      Op

bulletDine sanser
bulletSyn og hørelse
bulletKoncentration
bulletNøgleord
bulletAktiv indlæring
bulletVisualiser
bulletHukommelse
bulletGenkaldelse
bulletRepetition
bulletBlokeringer
bulletSelvtillid
bulletTræning
bulletMnemoteknikker
bulletKædemetoden
bulletSted-huske-system
bulletTal-systemet
bulletAnsigter og navne

Prøv at gengive noget fra de sidste par dage. Det kan være artikler fra avisen, en film i fjernsynet i aftes, en samtale med en ven eller noget af dit sædvanlige læsestof.

Er der problemer med noget af det, har du behov for at udvikle din hukommelse. For der er jo ingen grund til at spilde tiden med noget, der er gået i glemmebogen allerede dagen efter - medmindre det da var tidsfordriv.

Hukommelsen er en funktion af de 3 delelementer: registrering, opbevaring og genkaldelse. Alle 3 funktioner er af betydning, for at du kan komme i tanke om et eller andet. Og dit mål er jo at lære hurtigt, at forstå godt og have en god hukommelse.                              

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dine sanser

Når du har læst den følgende instruktion, holder du en læsepause.

Prøv at sidde i blot 2 minutter og kig ud i luften. Hvad sker der?

Hold nu den pause!

Hvis du har læst videre nu, uden at du har udført instruktionen, har du virkelig problemer. Din tålmodighed eller mangel på samme, gør dig let til et offer med indlæringsproblemer.

OK, de næste 2 minutter skal du registrere, hvad du SER. Så du sidder blot og ser ud i luften. Og det er udelukkende dine synsindtryk, du lægger mærke til.

Og så skal du bruge 2 minutter til at registrere LYDENE omkring dig.

Prøv så at BERØRE de ting, der er inden for rækkevidde i de næste 2 minutter.

Registrer til sidst FORNEMMELSER i kroppen i 2 minutter.

Når man tager en enkelt sansekvalitet ad gangen på denne måde vil de fleste registrere ting, som selvfølgelig også var der i første omgang, de var blot ikke opmærksomme på det.

Hvordan var det med dig selv?

Gav det nogen forandring i din måde at opfatte dig selv i omverdenen på ?

Denne lille øvelse har til formål at demonstrere for dig, hvad det betyder at være bevidst om sine sanser. Det er at kode hjernen ind på den aktivitet, som man godt kunne tænke sig. Selvfølgelig skal der øvelse til, men det vender vi tilbage til.                                                    

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Syn og hørelse

Når du skal søge information og sidenhen lagre dem i din hukommelse, er du meget afhængig af dit syn og din hørelse.

Derfor er det vigtigt, at begge disse sanser fungerer bedst muligt. Er der brug for hjælpemidler i form af briller eller høreapparat, er det nok værd at gå på kompromis med skønhedsidealer, hvis du vil have mest muligt ud af din opfattelsesevne. Men ligesom det er godt, at dine organer er velfungerende, er det også vigtigt, at du øver dig i at bruge dem. Den lille øvelser fra før kan føres over på mange situationer i hverdagen.

Hvad møder du på din vej? Mennesker, cykler, biler, træer, huse etc. Hvordan ser personernes påklædning ud. Går de med bukser, kjole eller nederdel? Hvilke farver? Slips eller briller? Hvordan ser ansigterne ud? Næsens størrelse, hårfarve, kløftet hage eller runde kinder? Der er nok at skærpe sin iagttagelseevne med. Lydene kan du underkaste samme undersøgelse. Du vil blive forbavset over så mange informationer, der ligger lige for. Du skal selvfølgelig ikke huske det hele, men øvelsen gør dig bedre til at udnytte alle dine sanser, og det er dem, du har brug for, når du skal huske.

Den store russiske hjerneforsker Luria har i sin bog om "S", der havde en ikonisk hukommelse, dvs. han kunne huske alt, han så og hørte, beskrevet hvordan denne "S" ikke blot var et naturtalent til at huske. For han interesserede alle sine sanser maksimalt, når han skulle. Du kan let lave dig en kontrol på din iagttagelsesevne. Luk blot øjnene, og se så det billede, som du lige har haft foran dig, for din indre skærm. Og kontroller så med det virkelige billede. Og bliv ved med at kontrollere billedet, indtil det er identisk. For så er din iagttagelsesevne optimal. En måde at se mere på er at udvide sit perifere syn. Kig på en genstand i en vis afstand og registrer hvor meget udenom der "gratis" kommer med ind i synsfeltet. Jo mere, der kan registreres i et blik, jo mere kan spares, når det f.eks. drejer sig om læseprocessen, som vi sidenhen vender tilbage til.

For at undgå træthed i øjnene er det vigtigt at blinke. Derved påvirkes tårekirtlen, og øjets overflade smøres.   

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncentration

Opmærksomhedsøvelsen fra før illustrerer hvor meget din bevidsthed er værd. Men din koncentration betyder også meget. Når du lytter eller læser kan din koncentration svinge fra 10 til 100%. Og er den kun 10%, er der nok nærmest tale om tids- spilde. Din tilstand, såvel den fysiske som den psykiske, er af stor betydning for, hvad du får ud af en given situation. Er du træt eller er hovedet fyldt med 117 ting, kan du ikke samle dig om en intellektuel proces og få noget særligt udbytte deraf. Du kender sikkert til at have læst ukoncentreret mere med tanker for, hvad du skulle lave bagefter med det resultat, at du intet husker fra læsningen. Men det er ikke kun dig selv, der kan være årsag til den manglende koncentration. Der kan være "støj" på afsenderen. Måske er det skrevne sprog kedeligt eller svært tilgængeligt, måske er din lærer klædt på i tøj, der optager dig mere, end hvad han siger. Han kan også rasle med sine nøgler i lommen eller på anden måde frustrere din koncentration. Er din motivation imidlertid i orden, kan du alligevel gå aktivt ind i indlæringsprocessen. Du må forsøge at forstå og kombinere de forskellige budskaber, der bliver givet. Lave nøgleord og få dem integreret. Lykkes det ikke, er det alligevel bedst med en pause. Hjernen kan nemlig ikke arbejde konstant og samtidig være koncentreret.

Er det læsning, er perioder på fra 20-45 min af passende længde med indskudte pauser på 2-5 min. Du vil sikkert have oplevet, at du faktisk har koncentreret dig i længere tid ad gangen, og at du har læst i flere timer med stor forståelse. Men hukommelsen lider derunder. For du husker bedst fra første og sidste del af perioden, og jo længere tid, der ligger der- imellem, jo mere smutter ud af hukommelsen.                             

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nøgleord

Gennem udenadslære kan det lade sig gøre at lære lange remser. Og bliver de terpet ind gennem hyppige gentagelser bliver de efterhånden overlært, således at de kan gemmes i måske 25 år. Men terperiet er ikke det samme, som at stoffet nødvendigvis er forstået. Her kommer nøgleordene ind i billedet. Nøgleord fungerer som en slags overskrifter til de emner, som man studerer. Derved sættes der andre etiketter på lange sætninger, og deres anvendelse kræver, at man selv er aktiv. Derved kommer man også til at præge det lærte gennem brug af ens egne ord. Dette garanterer også for en god forståelse. Den lineære læste tekst kan ved brug af nøgleord bringes ind i en mind-map, der giver en billedlig opfattelse af en sammenhæng, der er umiddelbart mere overskuelig. 

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktiv indlæring

Ved at bruge nøgleord, som sættes i forhold til tidligere indlært stof, går man aktivt ind i læreprocessen. Det bliver muligt at foretage prioriteringer af det studerede stof, hvor alt ikke er lige væsentligt. Man kan gradvist opbygge sit "puslespil" med dets orden og overblik, som fremmer hukommelsen. Modsat den passive indlæring, hvor alt læres som værende lige vigtigt. Der foretages ingen vægtning, fordi man ikke selv er aktiv. Selve lagringen bliver heller ikke særlig struktureret.       

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Visualiser

En læst tekst er vanskelig at få mening i, medmindre man forbinder nogle billeder med teksten - eller talen. Derfor skal der hele tiden tænkes i billeder. Jo mere livagtige og fantasifulde billeder, der skabes, jo bedre går det med at huske dem. Farver og bevægelse er vigtige ingredienser i kompositionen.

Tænk på en kasse med lysbilleder. Der kan være mængder af informationer i dem.

Men tænk også på hvor mange A-4 sider, der kan bruges på at fortælle om billederne. Som du kan se, bliver arbejdet betydeligt lettere for din hjerne, når den skal lagre billeder i stedet for lange sætninger.                                     

Til TOP                        

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hukommelse

Der findes 3 former for hukommelse i vore hjerner.

Ultrakorttidshukommelsen, der var 15-20 sekunder. Det er de informationer, der smutter, lige så snart de er brugt. Det kan være at slå et telefonnummer op i telefonbogen. Få tastet tallet ind, for at erfare at nr. er optaget. Er der ikke genkald på telefonen, vil mange have brug for at slå nummeret op igen.

Korttidshukommelsen varer op til 20 min. Og får man stimuleret igen, og samtidigt kombineret med tidligere viden, bliver der gode muligheder for at få det lejret i langtidshukommelsen.

Følelserne, der er forbundet med indlagringen i hukommelsen, betyder meget for genkaldelsen. Er det ligegyldige informationer, vil de ryge ind ad det ene øre og ud gennem det andet. Men er det situationer eller informationer, der gøres personligt relevante, er der langt større chance for at de opbevares i langtidshukommelsen.

Dette fænomen kaldes effektloven, idet hukommelsen vokser med den følelsesmæssige effekt, der knytter sig til eller knyttes til det oplevede. Gennem denne effekt har hjernen også en evne til at frasortere det ligegyldige.     

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Genkaldelse

Det er væsentligt at vide, at de fleste desværre har en ret betydelig glemsel af alt lært stof - medmindre de repeterer. Derfor skal der foretages selvoverhøringer lige efter læse- eller lytte-perioderne.

Lav øvelser med at huske i hovedpunkter og nøgleord, og registrer hvordan kurven er for indlæring og hukommelse i løbet af perioden. Derved kan du få mere overskuelige læseperioder med større udbytte. Du vil også finde ud af, at du har forskellige tidspunkter på dagen, hvor det går bedre eller modsat, og denne viden må du udnytte til dine pauser. Kontroller for detaljer, og prøv at registrere hvorfor noget af stoffet smuttede. Sådan lærer du dine svage sider at kende.                                

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Repetition

Den vigtigste faktor for langvarig hukommelse er repetitionen. Uden den vil din hukommelse let fungere som en si. På nogle områder vil det være sundt nok, men jo ikke der, hvor du gerne skulle bevare din viden. Som nævnt skal du umiddelbart efter en begivenhed eller et læst tema foretage en overhøring af dig selv - eller i samvær med andre. Ved at lade andre høre dig genfortælle får du også lejlighed til at udtrykke dig forståeligt i et forum.

Dine næste overhøringer kan du foretage dagen efter, og igen når der er gået 1 uge. Den 4. efter 1 mdr, og så igen når der er gået 3 mdr. Derved undgår du, at din repetition til eksamen faktisk ville være blevet en ny indkodning, fordi den første var gledet ud af din korttids- hukommelse.

Umiddelbart kan det måske lyde af et stort tidsforbrug, men du vil hurtigt finde ud af, at den ekstra tid bliver indhentet gennem det opnåede overblik, der bevares.

Din eksamenslæsning kan så blot bruges til at pudse formen af. Måske får du ovenikøbet lyst til at læse supplerende bøger.

Tid får du jo nok af!                                      

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blokeringer

Er du ikke i psykisk balance, eller føler du dig pludselig presset, kan det gå ud over din hukommelse. Det kan måske være et kompleks for dig, som der skal arbejdes en del med, for at du kan slippe af med det. Kender du f.eks. til situationen med altid at have det rigtige svar, når det hele er overstået, så har du sådan et kompleks. Det kan være til den skriftlige eksamen, hvor du straks efter at have forladt eksamenslokalet kan fortælle om hvilke fejl, du har lavet. For nu er presset væk. Eller det kan være simple ting som at fortælle dit person- nummer på kommando eller dit telefon-nummer. Det kan også være, at navnet på vedkommende, du lige har talt med, først dukker op, når I har sagt farvel og er gået hvert til sit.

Ofte hører man ordene, at det ligger lige på tungen. Måske kan man huske et navns første bogstav, eller hvor mange stavelser, der indgår, eller et navn, der lydmæssigt ligger meget op af det, der frustrerer lige netop nu. Her må du lære hjernen at arbejde, uden at den føler sig presset. Din hjerne skal lære, at den kan huske alt, og at det er det, du arbejder hen imod. Og så i øvrigt give den lov til, at der naturligvis må være visse smuttere.

Måske kan du endog have glæde af at frustrere din hjerne på en anden måde end den sædvanlige. I stedet for at blive irriteret over ikke at kunne huske f.eks. et navn, skal du foreslå et navn inde i hovedet, der er helt hen i vejret. Det skal din hjerne nok reagere på og korrigere, således at du hurtigt får det rigtige svar!

Du kan også have glæde af at sige til dig selv: det navn eller hvad, det nu er du skal huske, kommer frem lige om et øjeblik, fordi du kender det så godt! Så du kan godt slappe af.                                        

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvtillid

Gennem positiv tænkning kan du oparbejde en indre ro og selvtillid, der kan komme dig til gode i alle situationer, og altså også når du gerne vil huske.

Tankerne påvirker vore gerninger, og positive tanker kan påvirke vore tanker i positiv retning. Der skal et bevidst og målrettet arbejde til, og gennem det kan du ophæve dine negative reaktioner. Det er jo ikke din hjerne, der er noget i vejen med, når du skal huske. Det er derimod din måde at anvende den på, der ikke er optimal, men det kan du få den til at blive ved at opøve din egen tro på dine muligheder.   

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Træning

Det gamle ord om at træning gør mester, gælder selvfølgelig også for din hukommelse. Men det er nok værd at vide, at du er nødt til at kende til diverse spilleregler, for ellers hjælper det ikke. Det er nemlig ikke sådan, at hvis du har lært 300 linier på hebraisk, så bliver det lettere at lære 300 linier på oldgræsk. Her skal der nemlig bruges den samme tid.

Men kender du nogle af ovennævnte værktøjer og nedenfor nævnte mnemotekniske regler, er der betydelige fremskridt at opnå - ved øvelse og atter øvelse. 

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mnemoteknikker

Næsten ligegyldigt hvad du giver dig i kast med, opnår du de bedste resultater, hvis der kan gå lidt "sport" i foretagendet. Spørgsmålet skal simpelthen være for dig, hvor meget du kan opnå. Det kan være at tabe sig, at påbegynde en ny sportsgren, at skrive eller altså at huske. Systematik er med til at fremme enhver proces. Derved testes det, der fungerer godt mod det, der fungerer dårlig.

Og der er jo ikke 2 personer, der fungerer ens. Samtidig kan systematik være den plan eller det arkiv, i hvilket du gemmer dine erfaringer, det læste eller oplevede. Det skal imidlertid ikke være et alfabetisk arkiv, men et arkiv, hvor du arbejder i nøgle- begreber. Er det 1. verdenskrig, må du lave dig et system, der er relevant for dig. Biokemiske processer i kroppen kan være en anden udfordring. Nogle gange har andre tænkt for dig på den facon et emne fremlægges, men størst udbytte opnår du ved en reorganisering, der passer ind i dine egne personlige erfaringer.

Du kan have meget sjov ud at øve dig i kædemetoden og sted-huske systemet.                       

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kædemetoden

Du kender domino-effekten. Når du vælter den første brik, følger hele rækken af brikker efter. Ved kædemetoden udløses en lignende reaktion. Hvordan nu det, når det har noget at gøre med hukommelsen? Det mest simple er at tage en indkøbsliste. Der skal købes køkkenrulle, agurk, sennep, letmælk, smør, sodavand, gulerødder, fars til frikadeller, margarine, porrer og tandpasta.

Din kædereaktion kunne være følgende - og det gør ikke noget, at du gør den så ualmindelig som muligt, for det er jo gerne det aparte, der huskes bedst.

Du kommer ind i butikken, og i stedet for den røde løber, er der rullet en køkkenrulle ud, som du giver dig til at rulle op på en agurk, der stod og strittede i et glas med sennep, der stod i en mælkekarton, der var så let, fordi den var tømt for mælk, der skulle bruges til fremstillingen af smør, der var kærnet i en sodavandsflaske, der stod henne ved gulerødderne som skulle bruges til at røre i flæskefarsen, der skulle steges med margarinen, der var stukket en række porrer ned i, hvorpå der balancerede en tube tandpasta.

Jo mere vildt, jo lettere at huske. Tandpastaen kan være klemt på midten eller i den ene ende, afhængigt af hvad der måske lettest får dig til at tænke på den. Skal den være med fluor, kan du jo forestille dig, at der kommer fluer ud af tuben, når du åbner den. Og sådan kan du arbejde videre med de andre ting.

Det er kun din egen fantasi, der sætter grænsen for din næste indkøbstur. Du kan jo starte med lidt færre ting, og så have indkøbslisten til at tjekke lige inden du skal betale. Efter få gange kan du gøre det uden listen. Derved bliver det et must, at du skal huske det hele. Og du gør dig derfor mere umage.

Din liste kunne også bestå af dine forskellige gøremål i løbet af dagen. Tænk et forløb igennem, hvor det er kædereaktionen, der får dig til at huske det hele. Du kan mærke, hvordan du har god brug for billed-dannelsen til disse forløb. Svagheden ved systemet er, at hvis du ikke har associeret godt nok fra et led til det næste, kan du måske mangle nogle led. Men du vil altid formå at komme tilbage til rækken og få de sidste led med.     

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sted-huske systemet

Der er forløb, som du kan gengive i søvne, og i den omvendte rækkefølge, eller hvordan du nu har brug for det. Jeg tænker på f.eks. de rum, der er i din bolig. Er der flere værelser, køkken og toilet, kan du let genkalde dig de forskellige lokaler. Du kan placere nøgleord eller ting i disse rum, og du vil kunne nævne dem i den rækkefølge, som du selv har lyst til. Brugte vi eksemplet fra oven, ville der står en køkkenrulle i entreen, måske falder du over den, eller du vil bruge papiret som et halstørklæde, der hænger på en knagerække. I stuen hænger der en række agurker i vinduet, og så fremdeles.

Prøv med de ting, du læser.

Bryd det læste op i nøgleord og få dem indplaceret i et system. Måske har du ikke værelser nok. Så kan du tage din vej ned til byen. Brug de forskellige butikker eller bygninger til at give en relation til det, du gerne vil huske. Hvis du i dagens løb får nogle indfald, du ikke lige kan nedskrive, kan du putte dem ind i et af dine sted-systemer, som du kan kontrollere, når du får tid ved skrivebordet.

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tal-systemet

Nogle har klæbehjerne for tal, medens andre må ty til hjælpemidler. En god ting kan være en remse, der associerer tallene fra nul til 10 med billeder, der rimer på tallene.

Nedenfor følger en sådan talremse, der gør det lettere at huske tallene fra 0 - 10.

0. Nul = hul

En = sten

To = ko

Tre = træ

Fire = lire(kasse)

Fem = lem

Seks = heks

Syv = tyv

Otte = Lotte

Ni = bi

Ti = politi

Skal du huske tallet 347, tænker du på et træ, der står og skygger for en lirekasse, som en tyv lister af med.

952 bliver til en bi, der sætter sig på en lem, der lukker i hovedet af en ko.

Du kan sikkert finde på mange selv. Ellers kan du jo lige prøve med tallet 4569820198482765. Så bliver det straks sværere, men der går så til gengæld også lidt sport i at få det til at fungere. Tallene med deres billedassociation kan også fungere son krogord. Køkkenrullen fra før kunne være "en" = sten, som er pakket ind i køkkenrullen, "to" = ko, kunne være en ko, der står og

spiser agurk, "tre" = træ kunne være et træ, hvor frugterne er sennepsglas og så fremdeles. Men uanset hvilket system, du vælger, skal der de sædvanlige gentagelser til, for at du kan huske dine lister.

Indkøbslisten fra i går behøver du imidlertid ikke gå og huske på, selvom det kan blive svært lige sådan at få den ud af hovedet!

Og husk, at flere kendte personer, heriblandt Picasso og Edison citeres for at have sagt, at deres arbejde er 99 % transpiration og 1 % inspiration.

Så det er bare med at hænge i, hvis du vil lære kunsten.

Til TOP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansigter og navne

Måske er du ikke særlig god til at huske navne, og i hvert fald slet ikke at kombinere det med ansigter. Det kan være ret generende, især hvis du er nødt til at holde en lav profil, og må ske derved kommer til at virke lidt afvisende over for andre. For måske foretrækker du at undgå dem og derved ikke tabe ansigt.

Men der er egentlig ikke noget pinligt ved, at du ikke husker deres navn eller ansigt. Det er egentlig mest pinligt for de implicerede, for de har åbenbart ikke sagt dig så meget, at du kan huske dem. Alligevel kunne det være på sin plads, at have en eller anden husketeknik til at forbedre dette forhold. Hører du til den type, der lægger mest mærke til noget markant ved andre, og det mest markante er tøjet, ja, så opstår der let problemer næste gang, du møder dem, især hvis de har noget andet tøj på. Måske er frisuren den mest interessante. Så kan det være svært, hvis de bliver klippet eller kommer anstigende med hat eller hue. Så prøv at koncentrere dig om noget karakteristisk i deres ansigt. Munden, har de en stor over- eller underlæbe, er den bred eller smal. Næsen, er den lige, opstopper, krum og fremspringende. Øjnene, sidder de tæt, hænger øjenlågene, farven. Har de brede kinder, smilehuller, er hagen kløftet, lille eller stor, måske ovenikøbet dobbelt. Hvad farve er håret, krøller eller glat, kort eller langt. Er ørene store, stritter de, eller sidder de tæt ind til hovedet. Bruger de briller, måske har de skæg, overskæg, fipskæg eller fuldskæg. Der er nok at lægge mærke til. Prøv om du kan se ansigtet for dit indre blik uden alle andre forstyrrende elementer som briller, frisure, påklædning etc.

Navnet er du nødt til at opfatte, for at du kan genkalde dig det. Brug det flere gange i starten for let at forbinde personen med netop det navn.

Har de et navn, der refererer til noget bestemt, kan du kombinere navn med genstand. Et eksempel herpå er hr. Skov eller frk. Havn. Du kan sikkert hurtigt komme på flere. Måske har de et fornavn, der er identisk med en anden person, du kender, derved kan du associere til den anden, og det bliver lettere at huske. Og stadigvæk er det væsentlig, at du bruger navnet så ofte som muligt, derved ryger det lettere over i langtidshukommelsen. Med øvelse kan du blive så god til det, at det ligefrem bliver en hel sport for dig.

Til TOP

 

                                                             Send e-mail  med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted til                                                                                                  dr.robert@dadlnet.dk                                                      
    Sidste opdatering 06-01-2015                   Web-site er oprettet 15-01-2002